Robert Downey Jr. vender tilbage som Iron Man i Scarlett Johanssons Black Widow

Filmen vil foregå før 'Avengers: Endgame'
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Det tyder på, at Robert Downey Jr. vender tilbage til Marvel-universet i sin ikoniske rolle som Tony Stark aka Iron Man.

For med den kommende solofilm Black Widow slår jernmanden sig tilsyneladende sammen med Scarlett Johansson. Det kan Deadline rapportere.

'Black Widow' bliver altså en prequel, der finder sted før de fatale begivenheder i Avengers: Endgame.

Det er dog uvist, hvor stor en rolle Robert Downey Jr.’s Iron Man får i filmen. Men bl.a. skriver MovieWeb, at det nok vil være en cameo – og måske endda blot være ikke tidligere brugte optagelser fra Captain America: Civil War.

Udover Johansson og Downey Jr. består rollelisten i 'Black Widow' også af bl.a. Florence Pugh, Rachel Weisz og Stranger Things-skuespilleren David Harbour.

Black Widow har biografpremiere den 29. april 2020.

Lyt også til vores spoiler-snak om ’Avengers: Endgame’ ved at klikke på billedet herunder: