Filmen får titlen Løvinden
Den verdenskendte danske forfatter Karen Blixen skal være omdrejningspunktet for en ny international storfilm fra Nordisk Film.
Titlen bliver Løvinden, og instruktionen skal varetages af May el-Toukhy, som stod bag den anmelderroste Dronningen, der solgte over 300.000 billetter i de danske biografer.
'Løvinden' beskrives som et moderne og alsidigt portræt af Karen Blixens liv i Kenya i årene 1914-31 baseret på Tom Buk-Swientys bog af samme navn.
- Det er en universel historie om et meget sammensat menneske, og hun er den perfekte hovedkarakter i mine øjne, også på grund af hendes menneskelige fejlbarlighed. Vores nationale ikoner har krav på at blive fortolket og genfortalt med den store kompleksitet, der i sidste ende har gjort dem til ikoner, udtaler instruktør May el-Toukhy i en pressemeddelelse.
Hvem der skal indtage den krævende rolle som Karen Blixen vides endnu ikke. Men efter Trine Dyrholms beundringsværdige præstation i 'Dronningen', er vi sikre på, at el-Toukhy vælger den helt rigtige.
Karen Blixen er tidligere blevet portrætteret på film af Meryl Streep i Out of Africa fra 1985, der vandt 7 Oscar-statuetter. Mens den danske Oscar-vinder Babettes gæstebud fra 1987 er baseret på en af forfatterindens bøger.
'Løvinden' forventes at gå i produktion i 2021 med premiere i 2022.
Det kan ses på TV2 og streames på TV2 Play. Den røde løber starter kl. 00.30 dansk tid.
Mange hilsner
Daniel
Men stadig ikke et kvæk om hvor man kan se showet i år. Kunne I ikke lige give et praj?
Så mesterværket “Druk” igår. Magen til livsbekræftende film med so happy ending skal man lede længe efter.
Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.