5 grunde til at du skal se Ad Astra

Brad Pitt på rejse i rummet! (sponsoreret)
Billede
(© 20th Century Fox)

Det er blevet populært at sende de store Hollywood-stjerner ud i rummet, og nu er turen kommet til Brad Pitt i den storslåede science fiction-film Ad Astra.

Filmen finder sted i en nær fremtid, hvor astronauten Roy McBride (Brad Pitt) sendes på en tophemmelig rumekspedition på jagt efter sandheden om sin far, der viser sig måske stadig at være i live - og hvis eksperimenter nu truer Jordens eksistens. Undervejs må Roy se sine egne dæmoner i øjnene og træffe en række svære valg.

Find billetter til 'Ad Astra' her:

Vi giver dig her 5 fremragende grunde til, at du skal gå ind og se 'Ad Astra':

1. Brad Pitt er for alvor tilbage

2019 har været et godt år for Brad Pitt, der i den grad er tilbage på det store lærred! Vi havde allerede haft fornøjelsen af ham i Once Upon a Time... in Hollywood, og med 'Ad Astra' rækker stjernen i den grad efter… ja, stjernerne. Skuespilleren er i absolut topform og bærer hele filmen på sine skuldre, og det er ikke en oplevelse, man vil gå glip af!

20th Century Fox

2. Anmelderne kalder den et mesterværk samt Pitts bedste 

Hvis Brad Pitt i rummet ikke er grund nok, har 'Ad Astra' samtidigt høstet forrygende anmeldelser fra premieren på filmfestivalen i Venedig. Her roses både filmens uovertrufne skønhed og Pitts pragtpræstation.

- "Sublim og overvældende. Smuk, modig og exceptionelt udført, det her er Grays mesterværk drevet af en bedst-i-karrieren vending fra Brad Pitt." – James Mottram, Total Film.

- "Med en hjemsøgende Brad Pitt-præstation i centrum af en eksistentielt fængslende personlig rejse føles 'Ad Astra' som den modigste, mest velovervejede store studiefilm, vi kommer til at få i lang tid." – Clint Worthington, Consequence of Sound.

- "Ad Astra er Greys mest formidable paradoks til dato, der er ansvarlig for at efterlade dig imponeret, forvirret og trist. Det er et værk af beregnet storhed, og hvis du får chancen for at fange den i IMAX, og dermed svælge i bredden af dens skønhed, gør det!" – Anthony Lane, The New Yorker.

3. Hvis du kunne lide 'Interstellar' og 'Gravity'

Kan du lide din science fiction ambitiøs og med noget på hjerte? Blev du slået bagover af film som Interstellar, Gravity og Contact? Så søg ej længere, for 'Ad Astra' er en kærkommen krydsning af disse, der både rummer den imponerende storhedsfaktor OG det gode karakterdrama. Ligesom i de tre film handler Roys rejse i dén grad om familie og de jordnære menneskelige relationer - tilsat genrens mere flyvske konventioner.

Der skabes også klokkeklare associationer til andre værker inden for genren af eksistentialistiske science fiction-film, hvor personlige kampe sættes i relief af rummets evighedsfølelse – startende i 1968 med Stanley Kubricks mesterlige Rumrejsen år 2001

20th Century Fox

4. Blændende billeder og mesterlig musik

'Ad Astra' er en gennemført grandios film både i kraft af den prangende visuelle side og ikke mindst lydsporet, der smukt supplerer den eksistentialistiske rejse i rummet. Det er egentlig intet under, for det er Hoyte van Hoytema, der har stået bag cinematografien - manden, der også var fotograf på prangende værker som Interstellar, Dunkirk og Spectre.

Desuden er musikken lavet af mastodonten Max Richter, kendt for de uforglemmelige soundtracks til bl.a. Shutter Island og Værk uden skaber.

5. Pitt er ikke den eneste stjerne i himmelrummet

Den altoverskyggende hovedrolle spilles som skrevet af Brad Pitt, men han er i fint selskab med en gruppe af Hollywoods andre helt store navne. På rollelisten finder vi nemlig både Donald Sutherland som godhjertet oberst, Liv Tyler som Roys helt store kærlighed (og hvem kan bebrejde ham?) og ikke mindst Tommy Lee Jones, der leverer en fremragende præstation i rollen som den forsvundne fader.

Se Ad Astra i biografen fra 19. september.