Alt vi ved om Fast & Furious 9

Vin Diesel og de hurtige biler vender tilbage - måske i rummet?
Billede
(© Universal Pictures)

Lige nu kan Fast & Furious spinoff-filmen Hobbs and Shaw med den muskuløse duo Dwayne "The Rock" Johnson og Jason Statham ses i de danske biografer.

I den anledning ser vi lidt frem ad - og hvad vi kan forvente os af moder-franchisen. Og selvom vi må vente helt til næste år for at kunne køre i biografen og se Fast & Furious 9, så ved vi allerede nu en smule om filmen, der har Vin Diesel som Dominic Toretto tilbage i hovedrollen. 

Det forrige kapitel, Fast & Furious 8, stillede måske nok lidt uventet spørgsmålstegn ved Dominics troskab til resten af hans hold, så hvor han står i den kommende film bliver interessant at se.

Vi ved bl.a., at John Cena slutter sig til rollelisten, mens Charlize Theron er tilbage som skurken Cipher.

Men læs med herunder for alt vi ved om ’Fast & Furious 9'.

Premieredato
‘Fast & Furious 9’ har allerede fået fastsat en dato for, hvornår den lander i biografen. Det bliver den 20. maj 2020.

Castet i ‘Fast & Furious 9‘
Filmens rollebesætning er ganske stort.
Herunder følger en gennemgang af de mest prominente skuespillere og karakterer, der indtager det næste fræsende kapitel i den populære franchise.



Vin Diesel som Dominic Toretto
Vin Diesel er tilbage i sin efterhånden ikoniske rolle som Dom.

Michelle Rodriguez som Letty Ortiz Toretto
Michelle Rodriguez har bekræftet, at hun vender tilbage i sin rolle som Letty - Doms hustru og medsammensvorne.

Jordana Brewster som Mia Toretto
Doms søster har ikke vedvirket i franchisen siden ‘Fast 7’, da hun trak sig tilbage med den nu afdøde Paul Walkers karakter Brian o’Conner, da de to slog sig ned med deres nyfødte baby.
 
Tyrese Gibson som Roman Pearce
Franchisens tilbagevende karakter Roman Pearce er også med i denne ombæring. Han var første gang med i ‘2 Fast 2 Furious’.

Nathalie Emmanuel som Ramsey
Nathalie Emmanuel som mange nok vil kende fra serien ‘Game of Thrones’ vender for tredje gang tilbage i rollen som hackeren Ramsey.



Charlize Theron som Cipher
Ja, Charlize Theron vender tilbage som cyber-terroristen – spørgsmålet er så måske, hvorvidt hun denne gang er skurk eller helt?
 
Helen Mirren som Magdalene Shaw
Oscar-vinderen er tilbage i rollen som Jason Stathams Owen Shaws mor - der lige nu også er aktuel i Hobbs & Shaw.

John Cena i endnu ukendt rolle
Det er blevet bekræftet, at den muskuløse WWE-stjerne vil indtage en endnu ukendt rolle i dette nye kapitel i serien.

Lucas Black tilbage som Sean Boswell?
Lucas Black er blevet rygtet til måske at skulle gentage sin rolle som Sean Boswell i filmen. Sidst man så ham, var i en cameo i ‘Fast 7’ og første gang i ’The Fast and the Furious: Tokyo Drift’.

Filmens plot
Det er ikke meget, vi kender til filmens plot på nuværende tidspunkt. Men man kan spekulere i, om John Cena kommer til at indtage rollen som filmens skurk – rent fysisk er han i hvert fald en værdig modstander til Vin Diesel.



Filmens instruktør
Justin Lin vender tilbage som instruktør. Han instruerede også ’ The Fast and the Furious: Tokyo Drift’, ’Fast & Furious’, ’Fast Five’ og ’Fast & Furious 6’, mens han allerede er rygtet til også at skulle instruere ’Fast & Furious 10’. Det forventes desuden af den 10. film også bliver seriens sidste.
 
Manuskriptforfatter vender tilbage
Ifølge filmdatabasen IMDb, så er det Daniel Casey og Chris Morgan, der skriver filmen. Casey er et relativt ubeskrevet blad – og det er da også første gang, han skriver til Fast & Furious-franchisen.

Morgan er derimod meget bekendt med serien. Han har nemlig også skrevet 'The Fast and the Furious: Tokyo Drift', 'Fast & Furious', 'Fast Five', 'Furious 7' og 'The Fate of the Furious', mens han også har skrevet den aktuelle spin-off-film Fast & Furious: Hobbs & Shaw.

De fræsende biler i England
Franchisen har bragt de hurtige biler både til Los Angeles, Japan, Brasilien, England, Puerto Rico, Cuba og Island. Med ‘Fast & Furious 9’ vender Vin Diesel tilbage til England.

Andre locations i filmen vil desuden også inkludere Los Angeles og Hawaii.
Hertil kommer, at Vin Diesel også har snakket om, at franchisen burde tage til Afrika. Men om det bliver i denne 9. film vides ikke.



’Fast & Furious 9’ i rummet?
For hver film i franchisen er det blot blevet vildere og vildere, så mon man kan forstille sig, at ’Fast & Furious 9’ vil være filmen, der bringer Vin Diesel og co. samt de mange biler ud i rummet?

Ifølge F. Gary Gray – instruktøren bag ‘The Fate of the Furious’ – så er der nok kun én location, franchisen endnu ikke har været, nemlig i rummet. Han har nemlig udtalt, at han ikke vil udelukke, at rummet kan blive det næste sted, hvor serien vil tage hen. Dette er dog de rene spekulationer.

Optagelserne ramt af ulykke
Under indspilningerne i London blev 'Fast & Furious 9' ramt af en grum ulykke, da en stunt-man endte i koma. I kan læse historien her.

'Fast & Furious 10' har allerede fået en premieredato
Som skrevet tidligere, så kommer der en 10. film, som meget vel kan blive den sidste i den officielle franchise. Actionfilmen har allerede fået en premieredato - 1. april 2021 - hele tyve år efter den første The Fast and The Furious.

Fast & Furious: Hobbs and Shaw kan lige nu ses i biografen.