Aladdin 2 kan være på vej

Endnu mere blå Will Smith
Billede
(© Walt Disney Pictures)

Disneys familiefilm Aladdin er stadig aktuel i biograferne - og til stor succes med over 220.000 solgte billetter herhjemme alene.

Find dine billetter til kino.dk her:

 

Derfor er det ikke underligt, at selskabet lige nu overvejer en fortsættelse til filmen om den unge gadedreng, der finder en flaskeånd, forelsker sig i prinsessen og bekæmper den onde Jafar.

Dette bekræfter producer Dan Lind over for Comic Book Movies, med følgende udtalelse:

"Publikum vil gerne se mere. De har set denne film mange gange. Vi har fået mange fanbreve fra folk, der vender tilbage med venner og familie. Derfor føler vi, der er mere at fortælle. Vi vil gøre som vi gjorde med originalen, og ikke lave en shot by shot-genindspilning af alt, der er lavet førhen, men vi kigger på fortiden og homevideo-filmene, og der er mere historie at udforske med det underliggende materiale. Så uden at afsløre for meget, kigger vi helt sikkert på, hvor vi kan gå videre med denne franchise."

Allerede tilbage i 1994 og 1996 fik den originale Disney-klassiker fra 1992 to fortsættelser (direkte til VHS), hvoraf 'Jafar vender tilbage' ikke var så vellykket, og 'Aladdin og de fyrretyve røvere' var en forbedring.

Se også: Vores interview med holdet bag 'Aladdin'

Om Sherlock Holmes-instruktøren Guy Ritchie atter vender tilbage til landet med de flyvende tæpper, melder nyheden intet om.

Hovedrolleindehaveren Mena Massoud har dog allerede fortalt Collider, at han er frisk på mere, og mon ikke Will Smith er frisk på endnu en omgang som den blå Genie.

Aladdin kan lige nu ses i biografen.