5 grunde til at du skal se Angel Has Fallen

Gerard Butler er klar til at redde os igen! (sponsoreret)
Angel Has Fallen
(© Nordisk Film)

En af augusts mest ventede film lander i de danske biografer på torsdag - nemlig action-braget Angel Has Fallen!

Det er tredje kapitel i fortællingen om den tidligere Secret Service-agent Mike Banning, der denne gang beskyldes for et mordforsøg på præsidenten Alan Trumbull, som han selvfølgelig ikke står bag. På flugt fra sit eget bureau og FBI må eks-agenten rense sit eget navn og finde de virkelige terrorister, der planlægger et angreb på Air Force One.

Find billetter til 'Angel Has Fallen' her:

Vi giver dig her 5 grunde til, at du bør gå ind og se actionfilmen:

1. Gerard Butler
De sidste to årtier har Gerard Butler med både charme og en hakket murstenkrop udvist nådesløs hævn og reddet verden adskellige gange.

Men det er i rollen som agenten og den patriotiske Mike Banning og i de foregående film Olympus Has Fallen og London Has Fallen, at han for alvor har fundet sin egen franchise og været i topform som plaget actionhelt, der kæmper med sine egne dæmoner, mens han ofrer sig for sit land.

2. Die Hard-action
Filmserien går i fodsporene på klassiske actionfilm fra 80'er og 90'erne og er en arvtager fra Die Hard til en ny generation. Fallen-filmene er således blevet garant for bombastisk og træfsikker action.

Helt i stil med Bruce Willis' John McClane, må Gerard Butlers Mike Banning i den første 'Olympus Has Fallen' bryde ind i Det Hvide Hus for at redde præsidenten og afværge en verdens katastrofe - og hans fjender undervurderer ham selvfølgelig, mens han effektivt afliver dem. 

3. Morgan Freeman som præsident
Udover Gerard Butler er Hollywood-legenden Morgan Freeman den eneste skuespiller, som har været med i alle tre Fallen-film - og fra nummer to, 'London Has Fallen', i rollen som USAs præsident, Alan Trumbull. Den elskværdige Freeman er det perfekte valg til en præsident, da han både er naturligt tillidsvækkende og udstråler autoritet.

4. Den nye film er mere dyster med inspiration fra Bourne og Taken
Gerard Butler er også involveret som producer, og han har i interviews fortalt, at de i 'Angel Has Fallen' har valgt at gå i en lidt mere dyster retning. 

Inspirationen har de fundet i film som Harrison Ford-klassikeren The Fugitive, The Bourne Identity og Taken - det Butler har kaldt en "mere jordnær, gritty" version af Fallen-universet.

5. Butlers svar på superheltefilmen 'Logan'
"Jeg ved ikke, hvor mange flere af de her film, jeg har tilbage i mig" har Butler udtalt, der dog ikke udelukker en fjerde film, skulle den nye blive en succes.

Han har dog selv kaldt 'Angel Has Fallen' for Mike Banning og seriens udgave af den meget roste superheltefilm Logan, der var Hugh Jackmans svanesang til sin ikoniske karakter Wolverine i X-Men-universet. 'Angel Has Fallen' vil have samme følelse, har Butler udtalt.

Angel Has Fallen får biografpremiere den 22. august.