Cookie- og Privatlivspolitik
#SDCC19: Vi var med til Marvel-fest, da hele Fase 4 blev afsløret

#SDCC19: Vi var med til Marvel-fest, da hele Fase 4 blev afsløret

Intens stemning - og den første 'Black Widow' trailer!

Stem op!
23
Stem ned!
0
(reset)

At sige, at man har siddet i Hall H til en Marvel Studios præsentation er jo ren blær - tidligere år har de nemlig været fyldte med hemmeligheder, overraskelser og ganske mere.

Og i år var ingen undtagelse. 

Vi guider jer her igennem alt dét, vi oplevede da vi sad iblandt de 7000 udvalgte til gårsdagens Marvel Studios præsentation til San Diego Comic Con - hvor de næste mange års Marvel film og tv-serier bliver offentliggjort!

Inden det går løs...

Skal man sidde i Hall H til Marvel, så skal man også sidde i Hall H hele dagen indtil begivenheden går i gang. Således sad vi og så med, mens Sir Patrick Stewart kom og fortalte om sin kommende Star Trek-serie, 'Picard', hvor han genoptager sin episke rolle som Kaptajn Jean Luc Picard. Desuden sad vi også i Hall H, da hele holdet bag tv-serien 'Westworld' kom ud til en lille snak om sæson 3. 

Men det blev først rigtig spændende, da et stort hold security-mænd trådte ind i halle omkring kl. 16:50 lokaltid. Marvels præsentation skulle nemlig starte kl. 17:15. Som rigtige Men In Black havde de øresnegl og sort jakkesæt på, og så vidste man godt: nu kommer der snart noget, der er super spændende. 

Kl. 17:15

Alle 6500+ mennesker i Hall H begynder at råbe "Eddie Eddie Eddie" i kor lige i det sekund, klokken siger kvart over fem. Eddie Ibrahim, Director of Programming af San Diego Comic Con, kommer ud og fortæller os, at hvis der bliver vist noget på skærmen, så må vi ikke tage nogle billeder eller filme det.

Studierne bringer ekslusivt materiale, og hvis SDCC vil blive ved med at få ekslusivt materiale, så skal vi ikke leake det til internettet. Og, når han siger at "nu når I er kommet helt til San Diego, og har stået i kø i timevis for dette event, så er det jo ikke for at dele det med hele verden, er det?"

Kl. 17:25

Lysene dæmpes, og der bliver musestille. Skærmen fyres op, og en kompilationsvideo bliver vist med alt fra den første film i MCU - Iron Man (2008) - til den sidste film i MCU - den biografaktuelle Spider-Man: Far From Home

Lysene tændes igen, og med et brøl byder hallen Kevin Feige velkommen på scenen. I kor begynder folk at råbe "Kevin! Kevin! Kevin!" mens han kommer ud, iført den klassiske Marvel Studios kasket og jakkesæt. Det er næsten ubeskriveligt - og allerede her, tænker jeg, at det ikke er muligt at komme mere op at køre over det. 

Han fortæller os således, at vi har et stramt program, men først, vil han invitere alle de folk, der er med til at lave MCU til virkelighed op på scenen, med bl.a. Louis D'Esposito og Victoria Alonso.

Efter Kevin Feige takker af for producerene, dukker der på skærmen således en tidslinje op over de kommende Marvel-projekter, indtil 2022:

Og med dét er vi i gang.

THE ETERNALS

Inden titlen bliver afløret, vises en lille video, hvor ordet Eternals kommer til live med noget grafisk animation. 

Hall H eksploderer - min sidemand råber ind i øret på mig - og det er kun lige før folk kan blive siddende. Kevin Feige tager så mikrofonen i hånden, fortæller at d. 6. november 2020, udkommer The Eternals, instrueret af Chloé Zhao. Kinesiske Zhao er bl.a. kendt for filmen 'The Rider' fra 2017.

Efter Zhao kommer på scenen, spørger Feige om vi vil møde vores Eternals, og det vil Hall H meget gerne.

Richard Madden kommer ud som den første - og han vil spille Ikaris i filmen. Madden (fra den biografaktuelle Rocketman) er kendt for rollen som Robb Stark i 'Game of Thrones', og han bliver budt velkommen af publikum, hvoriblandt en herres stemme råber "THE KING IN THE NORTH!" højt nok til at både Feige, Zhao og Madden ligger mærke til det med et smil.

Herefter kommer Kumail Najiani (Kingo), Lauren Ridloff (Makkari), Brian Tyree Henry (Phastos), Salma Hayek (Ajak), Lia McHugh (Sprite), Don Lee (Gilgamesh), og Angelina Jolie (Thena) ud på scenen.

Det er næsten absurd at prøve at fortælle hvor intenst det blev, da alle disse glimrende skuespillere alle stod på scenen. Men selvom de alle er kæmpe skuespillere, er der ikke tid til at holde på dem længe, og de må forlade scenen næsten lige så hurtigt de kom ind, fordi der er mere at se til i programmet...

THE FALCON AND THE WINTER SOLDIER

Det næste projekt, der bliver afsløret på den store tidslinje kommer til streaming kanalen Disney+ i efteråret 2020. Her vil vi bl.a. møde Sebastian Stan og Anthony Mackie igen, som genoptager deres roller som hhv. Bucky Barnes og Sam Wilson.

De to mænd - og gode venner - kommer ud på scenen sammen. Mackie bærer således et Captain America skjold, som han giver til Stan i nogle få sekunder, inden han vil have det tilbage.

Feige spørger dem om at fortælle lidt om projektet, men skærmen bag dem begynder at flimre, og pludselig, dæmpes alle lysene.

Daniel Brühls ansigt dukker op, og i den samme accent han brugte i Civil War, hvor han spillede Zemo, fortæller han, at han også vil vende tilbage. I slutningen af videoen trækker han en maske over eget hoved og forlader stolen han sad på. I tegneserierne er denne maske ekstrem vigtig for karakteren Baron Zemo, og jeg kan ikke fortælle jer, hvor meget jeg glæder mig til at se dét i levende live.

SHANG-CHI AND THE LEGEND OF THE TEN RINGS

Den gruppe, som man kalder for the Ten Rings, har optrådt flere gange i MCU allerede. Feige spiller en video af alle de gange symbolet for de 10 ringe har været på skærmen - i 'Iron Man' var det således the Ten Rings, der kidnappede Tony Stark - og i den nye film Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings vil man således kommer tilbage til en af de vigtigste skikkelser i denne mytologi: The Mandarin.

For i 'Iron Man 3' var det nemlig ikke den virkelige Mandarin, der blev spillet af Ben Kingsley. I 'Shang-Chi' bliver Tony Leung, der kommer til at spille den ægte Mandarin.

Feige inviterer instruktør hawaianske Destin Daniel Cretton på scenen. Det er nemlig Cretton der skal stå for instruktionen, og efter et billede af Awkwafina vises på skærmen, bliver Simu Liu budt velkommen på scenen.

Den canadiske skuespiller begynder med at fortælle noget på kinesisk, før han slår over til engelsk. Det vil være en kæmpe ære for ham, at spille Shang-Chi, og han kan ikke vente. Feige fortæller os således også, at Liu først blev bekræftet i rollen i tirsdags - for under fem dage siden! 

Liu vender sig mod publikum og siger, at det er vildt at stå foran disse 6500+ mennesker, når han for en uge siden ikke engang vidste, at han skulle til San Diego Comic Con.

WANDAVISION

På Disney+ kommer WandaVision i foråret 2021. Elizabeth Olsen og Paul Bettany bliver budt ud på scenen af Feige, som spørger hvordan det står til med Vision - for sidst han tjekkede døde Vision jo i 'Infinity War'.

Bettany vender sig mod publikum og siger, at han aldrig i hele sit liv, har været så uvidende foran så mange mennesker, for han ved heller ikke, hvordan det kommer til at fungere.

Efter dette kører Feige endnu et klip på den enorme skærm, som han introducerer med ordene: Denne karakter i mødte i 1995 i 'Captain Marvel' vil nu også komme med i 'WandaVision'. Og der står unge Monica Rambeau midt på skærmen.

Da klippet afsluttes introduceres Tayonah Parris som skuespillerinden, der vil overtage rollen som den nu voksne Monica Rambeau. Og dét, kan vi næsten ikke få nok af.

LOKI

Feige præsenterer et logo for den kommende Disney+ serie, Loki, som vil følge Lokes eventyr. Men hvilken Loke er det vi skal følge?

Ja, Feige fortæller os, at i 'Endgame', når Avengers-holdet vender tilbage til 2012, så får Loke jo muligheden for at stjæle Tesseracten og forsvinde. Det er denne Loke, som det kommer til at dreje sig om. Og således spørger Feige os, om vi ved hvor Loke først rejser er til?

Comic Con er svaret! For inden længe står Tom Hiddleston selv på scenen. Folkemængden begynder at råbe "Loki! Loki! Loki!" i kor, og i ganske almindelig Hall H-facon, står han i nogle sekunder og lytter.

DOCTOR STRANGE IN THE MULTIVERSE OF MADNESS

Instruktør Scott Derrickson bliver budt velkommen på scenen, og efter en lille snak med Feige fortæller han, at Doctor Strange in the Multiverse of Madness vil være MCUs første horrorfilm. Men for at kunne introducere filmen bedre, bliver de nødt til at have Stephen Strange himself med på scenen, og derfor kommer Benedict Cumberbatch ud.

Feige spørger om ikke, det er hårdt, sådan at være til Comic Con midt i ens fødselsdagsfest, og inden længe kigge Feige ud over publikum med et blik i øjet, der sætter gang i en fælles fødselsdagssang, som er enhver Roskilde Festival værdig.

Men, ikke nok med det, så skal enhver troldmand bruge en ordentlig heks, og derfor beder Feige nemlig Elizabeth Olsen om at komme tilbage på scenen. 

For ja, Doctor Strange vil møde Scarlet Witch i 'Doctor Strange 2', og hvad en der kommer til at foregå i tv-serien 'WandaVision' vil have indflydelse på denne film også. Filmen fr premiere d. 7. maj 2021.

WHAT IF...?

Har du læst Marvel-tegneserier, så ved du, at de nogle gange udgiver historier under titlen "What if...?" Som du kan gætte dig til, så er det historier, der undersøger historierne i en "hvad nu hvis..." måde. Alternative realiteter, mulige historier osv. bliver således gjort virkelige.

Og med en teaser, der lover animation, fortæller Feige, at på Disney+ i sommeren 2021, vil en række What If historier blive bragt til live - og alle skuespillere fra MCU og tv-serierne vender tilbage til deres karakterer i animeret form.

Men, ikke kun det, karakteren The Watcher vil være stemmen bag fortællingen, og ingen andre end Jeffrey Wright selv kan vække den ikoniske karakter til live. 

Det bliver vildt - og hvis den kollektive "holy shit" følelse i Hall H er noget at gå efter, så er det noget, vi alle har ventet på alt for længe.

HAWKEYE

Feige fortæller nu, at vi skal da have nogle af de original Avengers på scenen. Filmen på skærmen begynder at spille Hawkeye-relateret materiale, og må jeg indrømme, at jeg fik tårer i øjnene. Som den eneste originale Avenger uden egen film, vil Hawkeye nu få sin egen tv-serie på Disney+ i efteråret 2021.

Men ikke kun det! 

Serien, hvis logo bygger på Matt Fractions prisvindende Hawkeye, 'My Life as a Weapon' tegneserie, vil således introducere en anden ikoniske skytte i MCU - nemlig Kate Bishop. I Fractions tegneserie mister Hawkeye hørelsen, og byder også på Hawkeyes bror, Barney, og mange andre vigtige karakterer, såsom Lucky og Hawkeyes frygtløse Golden Retriever/Labrador.

Jeremy Renner kommer på scenen - han dukker op ad en sidedør og kommer op til scenen ved at gå igennem publikum, og han fortæller, at han ikke kan vente et sekund til at introducere Kate Bishop.

Desuden vil tv-serien også undersøge Clint Bartons tid som Ronin, i den 5-års periode, der blev sprunget frem i tiden, i 'Endgame'.

Men selv Renner har ikke lov at blive på scenen længere, for der er endnu en af de originale Avengers der skal ud og sige hej til publikum. 

På nuværende tidspunkt sidder jeg og græder, men er også ved at blive hæs - for man råber højt og i kor med resten af Hall H. Man kan næsten ikke lade være.

THOR: LOVE AND THUNDER

Taika Waititi bliver budt velkommen på scenen i Hall H, efterfulgt af Chris Hemsworth med Tessa Thompson ved sin side. 

Feige spørger hvad Thors planer er - og der nævnes the Asguardians of the Galaxy - og spørger så, hvad Valkyrie vil gøre som det første, som Konge af Asgard. Og her kigger Tessa Thompson ud over publikum og siger, at en konge, da har brug for en dronning!

Inden man når at råbe færdigt, så spørger Feige nemlig Waititi, hvilken tegneserie filmen vil bygge på. Og her svarer filmskaberen så, The Mighty Thor. For her bliver ingen andre end Lady!Thor introduceret.

Spørgsmålet om, hvem der vil spille den kvindelige Thor melder sig - og ingen andre end selveste Natalie Portman kommer op på scenen. Natalie Portman har spillet Jane Foster i MCU, og det er dermed bekræftet, at Jane vender tilbage til universet, denne gang med Mjølner i hånden. 

Thor 4: Love and Thunder får premiere d. 5. november 2021.

BLACK WIDOW

Som den næste film i række, der udkommer d. 1. maj 2020 - altså om under et år! - er Black Widow den sidste film på programmet i dagens præsentation.

David Harbour - fra Hellboy og Stranger Things - kommer ud på scenen, og han skal spille Alexei Shostakov, aka Red Guardian. Han bliver efterfulgt af den Midsommar-aktulle Florence Pugh i rollen som Yelena Belova - en anden Black Widow fra the Red Room og Natasha Romanoffs ærkefjende.

Efter hende kommer O-T Fagbenle og Rachel Weisz på scenen, inden hovedpersonen Scarlett Johansson afslutter introduktionsrunden.

Johansson fortæller Feige, at denne film først kommer nu, fordi for 10 år siden ville hun ikke kunne have spillet Natasha Romanoff på samme måde. Her vil hun nemlig kunne spille Romanoff som sin egen kvinde, med alt hvad det betyder.

Men når Feige spørger om ikke Johansson har taget noget med, så smiler hun og siger "Jo da!" - Hun har en trailer med, som vi får lov at se, ganske ekslusivt!

I denne trailer møder vi Natasha Romanoff i Budapest i en intens kamp mod Yelena Belova, som stadig har Hawkeye-halskeden på. De to kvinder slås - og da de begge to er trænet af Red Room bruger de samme tricks og samme teknik mod hinanden. Kampen afbrydes, og vi ser Romanoff med et glas whiskey i hånden.
Derefter følger en montage, hvor man ser hende i Budapest, men også i Norge. Og så kommer der en scene, hvor Romanoff sidder i en væltet bil. Og pludselig står en mand midt på vejen med et skjold - og det har Taskmasters logo på. Romanoff kommer ud af bilen, og bruger sit signatur-trick på Taskmaster - også kaldet "The Thigh Grip of Doom" - men til alles begejstring ender det med, at Taskmaster bruger tricket tilbage på Romanoff.

For kender man Taskmaster, ved man, at alt hvad han ser, kan han gøre igen.

Og sådan ender traileren!

Johansson tager således en Black Widow-kasket på, og spørger om alle os i Hall H vil have en. Det vil vi - og det får vi. 6500+ kasketter bliver givet ud, og vi alle tager den på til et gruppebillede.

For nu er det slut - Kevin Feige har ikke mere at introducere.

Eller har han?

BLADE

Mens alle står med deres Black Widow-kasketter på, så spørger Kevin Feige om ikke vi skal snakke om noget, der ikke har været rygter om. For ja, selvfølgelig kommer der en 'Captain Marvel 2', en Black Panther 2 og en Guardians of the Galaxy 3.

Men, som han siger, "Vi havde ikke tid denne gang til at snakke om Fantastic Four," som vi alle reagerede på ved at råbe så højt som vi overhovedet kunne, "og heller ej mutanter," råbet blev endnu højere, "så er der en ting, som der ikke har været rygter om, jeg gerne vil snakke om."

Og så blev der musestille igen.

Feige kalder den dobbelt Oscar-vinder Mahershala Ali til scenen - til stor overraskelse alle de andre skuespillere der står bag Feige - og peger på dét, Ali har i hånden. Det er nemlig en kasket.

"Hvad står der på den?" spørger Feige, og Ali, men det største smil jeg nogensinde har set, folder den ud, tager den på, og med et, slukkes lysene, og et Blade-logo dukker op på skærmen.

Folk sprang op af deres sæder, jeg fik en albue i ribbenene, og pludselig stod alle mennesker med telefoner, kameraer og mere og tog billeder.

Og med et, så var det slut.

Jeg kiggede på min sidemakker, og sagde til ham, "I need a drink after this."

For det er noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. MCUs fase 4 er nu udgivet, og jeg glæder mig.

Gør I også?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
rene

men jeg frygter lidt at man kommer til ikke at kunne følge med i filmene uden at købe Disney channel, og jeg syntes egentlig ikke om den måde at føre film og serier sammen, det er jo derfor man gå i biffen fordi man netop ikke gider set et afsnit hver uge af en eller anden serie

Horsi

Ja det kan godt være en bekymring. Jeg gider måske godt subscribe til Disney+ for en periode men ikke hele tiden.Men mon ikke man kan læse en synopsis af plottet hvis det er helt galt? Det håber jeg i hvert fald.

Jeg er ret nysgerrig på Shang-Chi and the legends of the ten rings.

P.S. Det er Disney+ deres nye streaming tjeneste ikke Disney channel man skal købe for at se den.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jannie

Øhhhh...... nej
Vi er max klar her i huset

11 timer siden
VIPER

Jeg har ikke modtaget nogen mail med besked om det, men nogengange kan jeg godt være lidt for hurtig til at tømme min indbakke.

11 timer siden
Stig

Kosmisk Marvel har altid været det bedste.

14 timer siden
Wayne

Modsat de andre, har Steven Segal vel aldrig haft en seriøs karriere - og har befundet sig fint med at lave den type film som han har gjort.

17 timer siden
rene

jeg syntes nogen gang af disse galaktiske heltefilm bliver lidt for meget

17 timer siden

Aktive debatter