“Foruroligende voldelig” og “råt seksuelt indhold” - It del 2 får hård censur i USA

Blod, vold, sex og Pennywise
Billede
(© Warner Bros.)

Vi må fortsat vente lidt endnu, før vi igen kan gyse løs med den onde klovn Pennywise i It del 2, der får premiere den 5. september. Forsalget starter den 21. august kl. 10.00.

Vi har dog allerede fået en både klaustrofobisk og blodig trailer til horrorfilmen, der er en fortsættelse til succesfulde klovnegyser It fra 2017.

Hvor del 1 i Stephen King-filmatiseringen fik en R rating for ”vold/horror, blodige billeder og for sprog”, så antyder årsagerne til del 2’s censur i USA, at vi få en noget mere grusom film, da begrundelsen lyder således:

- "Foruroligende voldeligt indhold og blodige billeder filmen igennem, ondskabsfuldt sprog og råt seksuelt indhold".

Så mon ikke, vi godt kan forvente at få jaget en skræk i livet, når den dansende klovn atter engang kommer på banen for at hjemsøge dine mareridt?

Det har også tidligere forlydt, at gyseren vil indeholde den mest blodige scene i filmhistorien.

Fortsættelsen foregår 27 år efter den første film og følger Tabernes klub som voksne, hvor de syv venner igen mødes i Derry for at bekæmpe det onde i skikkelse af Pennywise.

Bill Skarsgård vender tilbage som Pennywise, mens rollelisten også byder på Jessica Chastain, James McAvoy og Bill Hader som de ældre udgaver af Beverly, Bill og Richie.

It del 2 har biografpremiere den 5. september.