Anmeldere "elsker, elsker, elsker" Løvernes konge og lovpriser effekterne

Første reaktioner på Disney-filmen
Løvernes konge
(© Walt Disney Pictures)

En håndfuld udenlandske anmeldere har været så heldige at se Disneys snart biografaktuelle Løvernes konge. Og reaktionerne er ovenud positive.

'Løvernes konge' er en genindspilning af tegnefilmen fra 1994, der blev en enorm succes verden over og er en af det mest elskede animerede film nogensinde.

Vil du også have mulighed for at være blandt de første til at se filmen? Så deltag i vores gallakonkurrence.

Kritikerne, der har fået lov til at se filmen før alle andre, har delt deres umiddelbare holdninger på Twitter.

Her er et udpluk:

Erik Davis, Fandango

- 'Løvernes konge' er visuelt ulastelig og en game-changer for visuelle effekter. Den er aldeles forbløffende på alle måder. Musikken skinner (Donald Glover & Beyonce tager det til et nyt niveau), stemmepræstationerne er fantastiske (Timon, Pumba og Scar stjæler mange scener) og følelserne får frit spil. Særdeles fantastisk.

Steven Weintraub, Collider

- Jeg har været heldig nok til at være med til en stor mængde verdenspremierer, men jeg tror aldrig, at jeg har hørt så store bifald, som i aften med 'Løvernes konge'. Var som at være til en rockkoncert.

Jaqueline Coley, Rotten Tomatoes

- 'Løvernes konge' er i sandhed fantastisk. Donald Glover fortsætter med at være suveræn i alt, hvad han laver. Beyonce er en dronning. Som hun altid har været. For at være ærlig: Seth Rogen og Billy Eichner stjal alle scenerne. Jeg overdriver ikke. SAMTLIGE SCENER!

Drew Taynor, Moviefone

- Elskede, elskede, elskede 'Løvernes konge'. Rammer perfekt balancen mellem hengivenhed og innovation, en teknisk og følelsesmæssig bedrift, der føles uden sidestykke. (Du har i sandhed aldrig set noget lignende før). Og Billy Eichner stjæler filmen.

Angie J. Han, Mashable

- 'Løvernes konge' er præcist som annonceret: En skridt-for-skridt genindspilning af originalen. Imponerende animation og nogle førsteklasses castings (Beyonce er en åndrig Nala, John Oliver er som skabt til Zazu), plus musikken er stadig thumbs up. Men det er mere nostalgisk opkog end frisk nytænkning.

Ben Pearson, Slashfilm

- Bedre end jeg havde forventet! Jeg savner stadig karakterernes overdrevne følelser fra originalen, men du får jævnligt glimt af dem, og stemmepræstationerne er gode nok til at opveje for resten. Eichner og Rogen stjæler filmen.

Rachel Heine, Nerdist

- Totalt blæst bagover af 'Løvernes konge'. Utrolige visuelle effekter og stemmearbejde. Græd min makeup af. Timon og Pumba hev mig tilbage fra kanten. Ville dø for Simba som baby.

Mike Ryan, Uproxx

- Milde makrel, jeg elskede virkelig 'Løvernes konge'. Jeg tror, at det er en smukkeste effekt-film, jeg har set. Som i næste niveau og spillet har ændret sig.

Dorian Parks, Geeks of Color & Collider

- Jeg elskede hvert et sekund af den. Dyrenes VFX (de visuelle effekter, red.) var ekstremt detaljeret, og musikken var på et helt andet niveau. Dette er nok min favorit Disney live action-genindspilning indtil nu.

Overbevisende ord. Billetsalget til filmen er heldigvis i gang, og du kan finde dine pladser her:

Løvernes konge får dansk premiere den 17. juli, og filmen vises både i original version med engelske stemmer og i en dansk version.