Første reaktioner: Ny Spider-Man "skal ses om og om igen"

Anmeldere væltet bagover af superheltefilmen
Spider-Man: Far From Home
(© Sony Pictures)

Forsalget til Spider-Man: Far From Home er i fuld gang, og det lader til, at vi kan forvente en ganske enkelt forrygende film om vægkravleren.

En håndfuld internationale medier har fået lov til at se filmen to uger før premieren, og efterfølgeren til Homecoming bliver kaldt vidunderlig, forrygende og for en film, man bliver nødt til at se flere gange. Og så fremhæver anmelderne det fantastiske ved at få følgevirkningerne fra Avengers: Endgame.

- 'Spider-Man: Far From Home' er sjov, spændende, romantisk, kejtet og følger 'Homecoming' ved at være et forrygende indblik i Spideys verden, helt nede på jorden, og hvad begivenhederne i 'Endgame' har betydet for hverdagen. Masser af twists samt nogle søde sommerromancer. Jeg er stor fan. (Erik Davis, Fandango)

- Jeg elskede 'Spider-Man: Far From Home'. Fanger ånden fra tegneserien og blander noget fantastisk filmmagi. I det øjeblik, filmen sluttede, ville jeg se den igen. Jake Gyllenhaal er fantastisk som Mysterio. (Steven Weintraub, Collider)

- 'Spider-Man: Far From Home' er vidunderlig. Den er sjov og klog og fuld af smarte twists. (Kate Erbland, IndieWire)

- 'Spider-Man: Far From Home' er codaen, vi havde brug for efter 'Endgame', et kig på hvordan verden ser ud, efter støvet har lagt sig. Den kunne have gået mere til Peters følelsesmæssige liv, men den flyder over med varme og humor og kejtet teenageromantik. Også: Jake Gyllenhaal = perfect casting. (Angie J. Han, Mashable)

- 'Spider-Man: Far From Home' er en SÅ god film! Jake Gyllenhaal omfavner sin rolle fuldstændigt og han har tydeligvis en fest. Dette er en så forfriskende film efter den tunge 'Endgame'. Post-credits-scenen SKAL man se, og du vil blive væltet bagover. (Maude Garrett, Geekbomb)

- 'Spider-Man: Far From Home' fik mig til at smile fra start til slut. Den har store afsløringer og spændende sekvenser, men måden den bygger videre på 'Endgame' ved at dykke ned i Peters følelser, er det, der løfter filmen. Mysterio styrer. Jeg kan ikke vente til at se den igen. (Germain Lussier, Gizmodo)

Spider-Man: Far From Home får premiere den 2. juli.