70 år: Meryl Streeps 20 bedste roller gennem tiden
Den 22. juni fyldte den mest anerkendte skuespiller nogensinde, Meryl Streep, 70 år.
Med 21 Oscar-nomineringer, 3 sejre og en karriere, der aldrig er stoppet op siden gennembruddet med The Deer Hunter (1978), er det på sin plads at hylde ikonet med noget lidt vildere end en top 10... jep, vi har lavet en top 20!
Listen er ikke rangeret efter bedste film, men efter præstationen. Dvs. et par af hendes største kritiker-succeser såsom 'Manhatten' og 'The Hours' ikke er med, da hun efter vores mening er brændt stærkere igennem i mindre anerkendte værker som fx ’Death Becomes Her’.
Lad os høre, hvilke der er dine favoritter, samt om vi mangler nogen på listen!
20. Mamma Mia! (2008)
Glansbillede-æstetik, ældre, letlevende kvinder i smækbukser og ABBA sang i Grækenland. Det her er det mest kitschede projekt i filmhistorien - men det fungerer! Ikke mindst fordi Streep kan synge, danse og have det charmerende sjovt som ingen anden.
19. The River Wild (1994)
Action-Streep… der har ikke været mange af den type præstationer i karrieren, men hun er (selvfølgelig) overbevisende i dette intense flod-kammerspil. Både fysisk som river rafter og mentalt som en hunløven, der kidnappes sammen med sin familie.
18. The Post (2017)
Landets første kvindelige avischef må træffe et valg: Skal avisen afsløre vigtige hemmeligheder om regeringen og dermed risikere at ryge i fængsel? Eller skal hun lade sig kue? Spielberg, Hanks og Streep slog et slag for pressefriheden, og det er ikke overraskende med væsentlig tyngde.
17. August: Osage County (2013)
Meryl Streep har faktisk spillet en del skurke, men i denne antihelt-rolle er hun sjældent ubehagelig som matriarken Violet, der er på piller, drikker for meget og ikke er bange for at uddele verbale klask til højre og venstre.
16. Death Becomes Her (1992)
Robert Zemeckis’ kulørte film er havnet i samme udskældte kategori som ’Hudson Hawk’, men den er langt bedre (og rent teknisk imponerende) - ikke mindst pga. samspillet mellem Streep og Goldie Hawn som to rivaler, der vil gøre alt for at være evigt unge og smukke.
15. Florence Foster Jenkins (2016)
Når man allerede har bevist, at man kan holde tonen, er der godt med overskud til at synge pivfalsk i rollen som den rige, tonedøve Florence, der ikke lod realiteterne komme i vejen for sine ambitioner. Streep leverer komisk timing uden at gøre grin med sin figur. Uden det - ingen film.
14. Kramer vs. Kramer (1979)
En lillebitte rolle i forhold til tiden på lærredet. Men den normbrydende rolle som en kvinde, der gør, hvad mænd har gjort en million gange før, nemlig forlade sin mand og barn, gav Streep karrierens første Oscar. Og det er også en unik rolle… stadig den dag i dag.
13. The Deer Hunter (1978)
Gennembrudsrollen som kvinden, som kommer i klemme mellem to mænd, da hendes ekskæreste vender hjem fra mange års fangenskab. Streep ejer ikke filmen på samme måde som De Niro og Walken, men det er i bund og grund en fortælling om venner, og her spiller hun en vigtig rolle som hjertet i flokken.
12. A Cry in the Dark (1988)
En baby forsvinder i den australske vildmark. Derefter anklages moren for mordet... men hun tager kampen op med ordene: “A dingo ate my baby”. Selvom det er tæt på at være en tv-film, var det et godt indslag i en bølge af true crue-værker, der toppede med ’Ikke uden min datter’.
11. The Iron Lady (2011)
Seneste (og formentligt ikke den sidste) Oscar fik Streep for sit portræt af den legendarisk upopulære politiker, der her tilgives sin jernvilje for en kort stund. Mest fordi Streep gør det så godt.
10. Postcards from the Edge (1990)
En overset Streep-film, hvor hun begynder at rive sig løs fra de ellers ofte tragiske roller, som var blevet hendes varemærke. Historien om en mor-datter-duo med store egoer og et stofmisbrug er skrevet af Carrie Fisher… og emmer lidt af selvbiografi. Shirley MacLaine er også suveræn.
9. Julie & Julia (2009)
Hyggelig film, der måske ikke hyldes som karrierens bedste. Streep er dog vanvittigt underholdende som den famøse kok, Julia Child - en slags amerikansk Kirsten Hüttemeier - der tør være sig selv i en verden fuld af mennesker uden skyggen af krydderi.
8. She-Devil (1989)
Hvorfor snakker folk aldrig længere om denne fantastiske over the top-komedie? Streep giver den fuld gas som en Barbara Cartland-inspireret forfatter, der stjæler en kvindes mand, og derved skaber en hævntørstig hun-djævel (Roseanne Barr).
7. Out of Africa (1985)
Karen Blixen var en selvstændig, eventyrlysten og imponerende dame, der blev portrætteret præcis således af en skuespiller med samme kvaliteter. Det bedste var dog den sårbarhed, Meryl tilførte den danske forfatter med den dybe røst.
6. The French Lieutenant’s Woman (1981)
Streep har selv udtalt, at hun ikke er tilfreds med sin egen præstation som denne engelske myteomspundne elskerinde. Men det er også en larger-than-life-rolle som både den franske løjtnants kvinde og skuespillerinden bag i en metafilm om stor passion gennem århundreder.
5. Doubt (2008)
Streep er en smuk kvinde… men i denne teaterfilmatisering er hun frarøvet alt andet end sit skræmmende talent og en dygtig bullshit-detektor som den ihærdige nonne, der mistænker sin præst for at have forgrebet sig på en elev.
4. Sophie's Choice (1982)
Alle husker det ubærlige valg, som Sophie må træffe i koncentrationslejren: skal hun redde sin søn eller sin datter? De færreste husker resten af filmen, men den ene scene, hvor Streep gennemlever enhver forældres største mareridt, hører hjemme i toppen af denne liste.
3. Silkwood (1983)
Få havde lyst til et dejligt varmt bad efter at have set Streep blive skrubbet til blods med stålbørster på sin arbejdsplads. Rollen som kvinden, der udsættes for en slags bestråling og tager kampen op imod systemet, er stadig en af hendes mest rå præstationer.
2. The Devil Wears Prada (2006)
Ikonisk, humoristisk, bidende ondt og dog varmt. Streeps bidrag til den ellers letbenede feel-good-genre er suverænt med rollen som Vogue-chefredaktøren, der er sin egen værste fjende.
1. The Bridges of Madison County (1995)
Streep spillede hovedrollen i en af de mest romantiske film nogensinde. Historien følger to modne mennesker, der snyder sig til et øjebliks lykke, og scenen, hvor Streep indser, at hun aldrig kommer til at forlade sin mand og børnene, er skuespil af højeste karat.