5 film du skal se i juli

Kæledyr, løver, edderkopper og dræberdukker
Billede
(© UIP)

Så er vi klar med brugernes top fem over de mest ventede film i juli. På listen er en genindspilning, en nyfortolkning, to fortsættelser og et originalt gys.

Disney-klassikeren Løvernes konge genopstår i nye klæder. Tom Holland vender tilbage i rollen som populære superhelt Spider-Man. Hereditary-instruktøren Ari Aster er på banen med endnu en gyser, der foregår i Sverige i fuldt dagslys. Dræberdukken Chucky fra 1988-klassikeren Child's Play nytænkes. Desuden byder måneden på et gensyn med de sjove husdyr i Kæledyrenes hemmelige liv 2.

Se trailers og køb billetter herunder.


Spiderman: Far From Home (95%)
Superheltefilmen, der tager sit udgangspunkt efter Avengers: Endgame, handler om Peter Parker(Tom Holland), der er på en sommerekskussion i Europa.

Der går dog ikke lang tid før Parker opsøges af Nick Fury, der har en opgave til den unge superhelt. Spider-Man skal i samarbejde med Mysterio, der kommer fra en anden dimension, nu bekæmpe de mystiske Elementals.
 


Løvernes Konge (94%)
Den kendte og elskede historie om løveungen Simba, der bliver beskyldt for drabet på sin far, og senere vender tilbage for at bekæmpe sin onde onkel, er en af Disneys mest elskede klassikere.

Nu får du muligheden for at genopleve eventyret i en ny live-action version, som byder på stemmer af bl.a. Donald Glover, Seth Rogen, verdensstjernen Beyoncé. Desuden vender James Earl Jones tilbage med sin velkendte stemme i rollen som Mufasa. 



Kæledyrenes hemmelige liv (88%)
Efterfølgeren til den populære film fra 2016 handler om hunden Max, der står over for nogle store ændringer, da hans ejer Katie bliver gift og får babyen Liam.

Max bliver overbeskyttende over for lille Liam, og på randen af et nervesammenbrud tager han med familien på landet. Her møder han den seje hund Rooster, der lærer Max at være mere modig. Max får brug for det nye mod, da han kommer hjem og skal redde den hvide tiger Shij Tzu fra et cirkus.



Midsommar (86%)
Gyseren handler om den unge kvinde, Dani, der kæmper med tabet af sine forældre. Hun vælger derfor at tage med sin kæreste og hans venner til Sverige, hvor de skal tilbringe tiden i en lille landsby og deltage i en midsommerfest, som kun finder sted hvert 99. år. 

Det går dog hurtigt op for dem, at denne tradition er alt andet end hyggelig. Festlighederne byder på modbydelige ritualer og de lokale inststerer på, at Dani og hendes venner skal blive.



Child's Play (82%)
I denne nytænkning af gyserklassikeren fra 1988, giver den enlige mor Karen sin søn Andy en Buddi-dukke. Det skal vise sig at være alt andet end en god ide. 

Ny teknologi har nemlig givet dukken sin egen kunstige inteligens, og inden længe viser den både mørke og uhyggelige tendenser. Og alle er i fare.