3 store forsalg er i gang

X-Men, Aladdin og Elton John
Billede
(© 20th Century Fox/Walt Disney Pictures/UIP)

Lige nu er billetsalgene til tre af forårets mest ventede film i gang. Der er tale om noget for enhver smag i form af en musikbiografi, et Disney-eventyr og en superheltefilm.

Hvorvidt der tilbydes både køb og bestilling af billetter samt billetter til galla- og forpremierer, er forskelligt fra biograf til biograf.

Aladdin

Aladdin
Disneys tegnefilm fra 1992 baseret på '1001 nats eventyr' bliver genindspillet med Will Smith i rollen som lampeånden Genie, der tidligere blev udført legendarisk af Robin Williams i originalen. Den nye film tager udgangspunkt i den samme historie om gadedrengen, prinsessen og den magiske lampe, men der vil være overraskelser, selv for fans af tegnefilmen. Aladdin er aktuel i biografen fra den 23. maj.


Rocketman

Rocketman
Forsalget til biografien om den britiske sanger og sangskriver, Elton John, er i fuld gang. Filmen, der har Taron Egerton fra Kingsman-filmene i hovedrollen, fokuserer på Johns unge år, inden han bliver en verdenskendt superstjerne. Egerton udfører selv alle sangene, så vi kan se frem til hits som 'Rocket Man' og 'Tiny Dancer' i biografen fra den 30. maj.


X-Men: Dark Phoenix

X-Men: Dark Phoenix
Avengers: Endgame afsluttede Marvels forgående 21 MCU-film, men 'X-Men: Dark Phoenix' bliver kulminationen på 11 X-Men-film fra 20th Century Fox. Mutanterne står over for deres hidtil vanskeligste opgave, da de på en mission i rummet rammes af et soludbrud, og Jean Grey mister kontrollen over sine kræfter og bliver til Phoenix. Plottet bygger på en tegneserieforlæggets mest celebrerede historier af Chris Claremont and John Byrne. 'X-Men: Dark Phoenix' får biografpremiere den 6. juni.