Se Stjernernes megaseje stunt doubles

De ligner da meget godt!
Billede
(© BUENA VISTA)

De har et af de sejeste jobs i verden, men får sjældent den hæder, de fortjener. For når jobbet som actionhelt bliver for farligt, så træder stuntmænd og stuntkvinder til og sørger for at publikum bliver underholdt.

Gennem tiden har jobbet som stuntmand kostet flere liv. Heldigvis hører dette til sjældenheder, og oftest bliver de farlige stunts udført med stil og uden publikum lægger mærke til, at deres helt er blevet udskiftet.

Vi har lavet en lille liste, der giver en idé om, hvorfor det kan være svært at spotte en stunt double.

Chris Pratt 
Der er mange hæsblæsende scener i de to nyeste efterfølgere til Steven Spielbergs megahit Jurassic Park fra 1993. Owen Grady flygter flere gange fra dræbende monstre og kører på motorcykel ved siden af en flok raptors. I hvilke scener, der bliver gjort brug af stunt doubles er ikke til at vide. Men når det sker, er det den erfarne stuntman Tony McFarr, der kommer til undsætning. McFarr har udover de to Jurassic World-film medvirket som stuntmand i hele 56 produktioner, heriblandt Jumanji: Welcome to the Jungle og Guardians of the Galaxy.

 

Chris Hemsworth
Ligheden er slående mellem actionhelten Chris Hemsworth og hans stunt double Bobby Holland Hanton. Når Hemsworth svinger hammeren som tordenguden Thor, er det med assistance fra Hanton, og det må siges at være et oplagt valg. Udover Hemsworth har Hanton lagt krop til nogle af nyere actionfilms helt store navne, som fx Daniel Craig i de to James Bond film Quantum of Solace og Skyfall, Batman i Christopher Nolans storfilm The Dark Knight Rises og mange flere. Og Hanton vender naturligvis tilbage som Thor, når Avengers: Endgame får premiere d. 24 april.



Johnny Depp
Johnny Depps ikoniske piratrolle Jack Sparrow kommer ud for mange vanvittige situationer. I de tre første film fra 2003, 2006 og 2007 er det manden på billedet ved siden af Johnny Depp, nemlig Tony Angelotti, der træder til, når det bliver for vildt for verdensstjernen. Angelotti er ikke så erfaren som de tidligere nævnte. Han startede i 1995 som stuntman i Joel Schumachers superheltefilm Batman Forever og har siden medvirket i 13 produkktioner, bl.a. The Green Hornet og The Amazing Spiderman.

Margot Robbie
I en mandsdomineret branche findes der naturligvis også seje kvinder som fx Ingrid Kleinig, der lægger krop til, når branchens kvindelige actionhelte må sige fra. Kleinig har to gange været stunt double for Margot Robbie, bl.a. i rollen som Harley Quinn i den Oscar-belønnede actionfilm Suicide Squad samt The Legend of Tarzan, der begge er fra 2016. Siden hun startede sin stunt-karriere i 2004, har Kleinig medvirket i 63 produktioner, bl.a. for Brie Larson i Kong: Skull Island

Tom Hardy
Den 6-dobbelte Oscar-vinder Mad Max: Fury Road fra 2015 er måske en af de mest actionpacked film i dette årti. Den Oscar-nominerede Tom Hardy spiller hovedrollen, og havde vist i flere tilfælde brug for en stunt double i den film. Så det er godt, at Jacob Tomuri valgte en karriere som stuntmand. For han er jo noget nær perfekt som stand-in for Hardy, hvilket blev bekræftet senere samme år, da han også 'hjalp' Hardy i filmen The Revenant. Tomuri startede sin professionelle karriere tilbage i 2000, hvor han medvirkede i en årets allerstørste succeser: Ringenes Herrer - Eventyret om ringen. I fremtiden vil man kunne se Tomuri, hvis man kigger godt efter, i live action-versionen er Disneys Mulan.

 

Dwayne “The Rock” Johnson 
Det bli'r i familien. Hvis man alligevel skal finde en, der ligner én selv, kan man lige så godt lede blandt sine egne. Det er tilfældet med The Rock, som bruger sin egen fætter som stunt double. På IMDB står Tanoai Reed noteret som stunt double for The Rock intet mindre end 17 gange, bl.a. på film som Skyscraper, G.I. Joe: Retaliation og Doom. I alt har Reed medvirket i 55 produktioner som stuntmand. 

 

Arnold Schwarzenegger
Filmhistoriens måske største actionhelt har selvfølgelig også gjort brug af stunt doubles. Én af hans mest anvendte er Peter Kent, der i perioden fra 1984-1996 var stunt double for det verdensberømte muskelbundt intet mindre end 14 gange. Det startede med The Terminator og sluttede med Jingle All the Way. Imellem de to meget forskellige film blev det til en lang række af de største Schwarzenegger-klassikere som fx Predator, Total Recall, Terminator 2: Judgementday, Last Action hero og True Lies. Billedet er fra settet til Commando fra 1985.