Ny Grease-film på vej... og titlen er Summer Loving

Danny og Sandys første møde
Billede
(© Paramount Pictures)

41 år efter premieren på den originale musical - legendariske Grease - er en prequel på vej fra Paramount.

The Hollywood Reporter har nemlig meldt ud, at manuskriptforfatteren John August (Big Fish) er ved at skrive historien, der vil følge det første møde mellem Danny Zuko og Sandy Olsson. Altså en forhistorie.

John Travolta og Olivia Newton-Johns karakterer har allerede fortalt om netop den romance i sangen 'Summer Loving', hvilket også ser ud til at blive titlen på den kommende film.

Læs også: 26 ting du (måske) ikke vidste om Grease

Om de to stjerner vil få gæsteroller, eller hvem der skal spille de nye, unge versioner, melder nyheden intet om. Ej heller, hvornår filmen kan forventes.

De store spørgsmål er dog nærmere:

Har vi brug for at se denne film?

Kan nogen nogensinde erstatte Travolta og Newton-John?


Og er den sukker-søde romance stadig aktuel  den dag i dag?