"Dar Salim - du har charme"

Vi har mødt den danske filmskaber Samanou Sahlstrøm til en snak om hans nye film Til vi falder, hvor vi både kommer ind på sorg, håb, kærlighed og selvfølgelig filmens mandlige stjerne, Dar Salim.

Den danske film ’Til vi falder’ udspiller sig under sydlandske himmelstrøg på Tenerife med ægteparret Adam og Louise. Hvad der i udgangspunktet kunne være en hyggelig familiefilm i ferieparadiset, bliver i hænderne på instruktør Samanou Sahlstrøm en kærlighedsfilm med store spørgsmål om det at være menneske.

Historien følger nemlig Adam og Louise efter, at de har mistet deres lille søn Lucas på feriestedet. De må nu drage tilbage for at afslutte sagen hos politiet og sælge deres ferielejlighed. Men flere uklarheder omkring sønnens forsvinden bliver ved med at holde håbet i live hos Adam, der har svært ved at give slip og komme videre, som Louise til gengæld er klar til. De står derfor ved en skillevej. Skal de forblive sammen med en risiko for, at de aldrig bliver lykkelige, som de var før? Eller skal de forlade hinanden og dermed også måske mindet om deres søn?

Find billetter til 'Tiil vi falder' her:

Det må gerne gøre ondt – også på publikum

Netop den sorg og smerte, der er forbundet med tabet af et barn – det frygteligste man overhovedet kan forestille som en forælder – var det, som fik filmskaber Samanou Sahlstrøm til at skrive historien. Det må nemlig gerne gøre ondt, også på publikum. Det fortæller han til hos, da vi møder ham:

- Det er nemmere for mig, hvis jeg tager udgangspunkt i nogen personligt. Jeg har så heldigvis ikke oplevet noget lignende af det, man kan se i filmen. Men jeg prøver at tage udgangspunkt i de ting, som fylder meget i mit sind og som jeg frygter. Sådan var også min første film, som handlede om døden. Jeg er far til to børn, og det er et meget naturligt sted for mig at være i den frygt, for hvordan ville jeg håndtere det, hvis jeg mistede det, jeg har allernærmest? 

- For mig er film generelt mere spændende, når de både kan underholde og stille nogle spørgsmål. Jeg bliver tit spurgt om, hvad det er jeg gerne vil fortælle, og ja, jeg vil gerne fortælle en god historie med nogle vigtige tematikker. Men først og fremmest vil invitere publikum ind i et rum, som jeg synes er et meget intimt rum, og et rum, hvor man oplever ting, man måske ikke har lyst til. Men som til gengæld både giver en stærk oplevelse og får publikum til at stille nogle spørgsmål og tvinger dem til at reflektere over, hvad det betyder at være menneske, hvis jeg skal sige det med et nogle store ord”.

Det satans håb

Håbet spiller også en stor rolle i 'Til vi falder', hvor det ses på både godt og ondt:

- Jeg skal være ærlig og sige, og det er det gode ved at skrive manuskripter, man kan lære noget om sig selv. Jeg har altid betragtet håbet som et lys, en drivkraft, noget som man altid kunne læne sig op ad i svære tider, der kunne hjælpe i hverdagen eller i de svære tider, man går igennem. Men i takt med, at jeg udviklede manuskriptet, gik det op for mig, at håbet også kan have en mere destruktiv rolle og en decideret stopklods for overhovedet at kunne leve.

- De modsætninger synes jeg var rigtig interessante at beskrive, og det er så det jeg gør i filmen, når vi har Dars karakter Adam, som ikke kan komme videre før han finder ud af, hvad der er sket og finder frem til sandheden. Hvorimod hans kone har et ønske om et nyt liv, men hun bliver altid holdt fast i sorgen på grund af det satans håb. 

Piner sine karakterer

Netop stedet, hvor det hele udspiller sig - en ferieø var et meget bevidst valg fra Samanous side - ikke kun fordi det gav en mere lysfyldt kulisse, men også fordi det prikkede endnu mere til karaktererne:

- Stedet er også en måde at isolere dem endnu mere på. Ved at sende dem et sted hen, hvor der var instant happiness, hvor folk begynder at drikke øl før frokost, spiser flere is om dagen og alle ser ud til at være lykkelige, undtagen én selv.

- Det ikke fordi jeg nødvendigvis kan lide at pine mine karakterer, men det var et paradoks at sætte dem ned i et sted, som kunne løfte filmens stemning, men som også kunne grave endnu dybere i deres kærlighedshistorie og i deres kamp for at komme videre i livet.

- Der også det i det, at livet går videre – og folk bader stadig, der er en scene, hvor de er på stranden, og smører hinanden ind i solcreme, og her gik det op for mig; "Når ja, det skal man jo også, selvom ens barn er forsvundet".

- Man skal stadig huske at børste tænder, man skal stadig gå ud i havet, hvis man har det for varmt, der er bare en række ting man skal gøre, selvom man synes det kan være usmageligt at gøre, som netop at spise en is eller holde fri og tænke på noget andet, eller gå i biografen, som kan føles fuldstændig forkert at gøre. Men som ikke desto mindre bliver nødt til at gøre, hvis man ønsker at leve videre på en værdig måde. 

Den charmerende Dar Salim

I hovedrollen som manden Adam ses Dar Salim, en af de mest profilerede danske skuespillere lige nu. Instruktør Samanou har da også kun roser til overs for Salim, der vandt juryprisen for bedste skuespiller ved Tallinn Black Nights Film Festival i Estland for ’Til vi falder’:

- Der er nogle skuespillere, som altid leverer, når de får chancen. Det tror jeg måske har betegnet Dars karriere, uden at jeg skal gøre mig klog på den. Han er meget alsidig, og hver gang han på en eller måde har skiftet spor eller bevæget sig i en anden retning, så er det lykkedes ham at ramme den helt rent.

- Han er meget filmisk begavet, han er god til mennesker, og så har han charme. Så hvis du læser det her, Dar: Du har charme!, griner Samanou afsluttende.

'Til vi falder' kan ses i biografen nu.