Pet Sematary "er en af de bedste Stephen King-filmatiseringer nogensinde"

Første reaktioner på gyseren
Billede

Den næste film i rækken af filmatiseringer af Stephen King-bøger, hedder Pet Sematary. Horrorfilmen handler om en familie der flytter ind ved siden af en dyrekirkegård, og fatale begivenheder følger. Ved filmfestivalen SXSW er horrorfilmen blevet modtaget med store roser, og det ser ud til, at vi får endnu en klassiker baseret på en Stephen King-roman.

Du kan læse nogen af de første reaktioner herunder:

 

 

 

Perri Nemiroff, Collider:
Ikke blot en solid tilføjelse til den lange liste af film baseret på Stephen Kings værker, den tilslutter sig dem, der sidder på toppen som en af de allerbedste.

Chris Evangalista, Slashfilm:
'Pet Sematary' er en af de bedste Stephen King-filmatiseringer nogensinde.

Monica Castillo, The Wrap
Filmens breakout star er Jeté Laurence, hvis skræmmende gode præstation som den søde og naturligt nysgerrige 8 årige Ellie laver, hvad der kunne have været en fjollet rolle, om til noget der er reelt uhyggeligt og hjerteskærende.

Pet Sematary er ikke den eneste King-roman der bliver filmatiseret i år. Efterfølgeren til kæmpehittet It, får nemlig også premiere i år, når It: Chapter 2 kommer til september.

Pet Sematary får dansk premiere den 4. april.