Gyser-dukke er klar til at spøge igen

Første billede og premieredato til 'The Boy 2'
Billede
(© STX Entertaiment)

I 2016 skræmte en dukke livet af sin barnepige i gyseren The Boy, og nu vender life-size dukken Brahm tilbage i en efterfølger.

Det bliver i 'The Boy 2', som nu har fået en premieredato og har offentliggjort det første billede.

Gyseren får premiere den 26. juli i år i USA.

I 'The Boy 2' flytter en ny familie ind i the Heelshire Mansion, hvor deres unge søn hurtigt finder en ny ven i dukken Brahm.

Bag filmen står instruktør William Brent Bell og manuskriptforfatter Stacey Menear, der også lavede den første film, og på rollelisten finder man bl.a. Katie Holmes.

Det vides endnu ikke om 'The Boy 2' får dansk biografpremiere.