Get Out-instruktørens nye gyser er "fucking skræmmende"

Første reaktioner på Jordan Peeles Us
Billede
(© UIP)

Siden hans første spillefilm Get Out kom ud i 2017, har de fleste været spændt på, om Jordan Peele ville kunne holde det tårnhøje niveau på sit næste projekt Us.

Find dine billetter her

Nu er filmen endelig blevet vist ved dette års SXSW-filmfestival. Og at dømme ud fra de første publikums-reaktioner på Twitter, bliver tvivlen i den grad gjort til skamme. Især Lupita Nyong’o bliver rost til skyerne og filmen bliver bl.a. kaldt "fucking skræmmende". Også anmelderne er overvejende begejstrede med en samlet score på Metacritic på 82. 

Publikums reaktioner (via Twitter):

Lindsey Romain
"Det vil tage mig år at finde ud af denne film, og jeg mener det som den smukkeste kompliment. Lupita Nyong'o giver en af filmhistoriens bedste horror-præstationer. Jeg er målløs. Ærligt."

David Fear
"Ok, US er fucking skræmmende."

Angie J. Han
"Et brag af en oplevelse. Sjov nok til at få dig til at grine, skræmmende nok til at få dig til at skrige, virkelig hjerteskærende i øjeblikke, ført an af flere utrolige dobbelt-præstationer, især Lupitas."

Franklin Leonard
"Jeg vil ikke påstå at have en reel forståelse af, hvad jeg lige har set, men det er helt sikkert på en top ti over mine filmoplevelser."

Nichole
"Jeg sprang flere gange. Slog næsten min veninde, der sad ved siden af ​​mig, af frygt. Skreg et par gange. Klappede og jublede. Grinte højt. Græd næsten ved en af ​​de smukkeste scener, jeg nogensinde har set i en horrorfilm."

Jen Yamato
"Flår dine nerver med knivskarp præcision, ambitiøse originale ideer og øjeblikke, der vil traumatisere en hel generation af unge, der sniger sig ind for at se det. Også: Lupita er UTROLIG."

Rebecca Theodore-Vachon
"Lupita Nyong’o. DAMN. DET er en award-værdi præstation."


Anmeldernes reaktioner (via Metacritic):

RogerEbert.com - Monica Castillo (100)
"Ligesom The Shining er der en række forskellige måder at fortolke Jordan Peeles fremragende nye horrorfilm, Us, på."

IndieWire - Eric Kohn (91)
"Tænk Funny Games blandet med Cronenbergsk body-horror og Hitchock-suspense, og så er du måske halvvejs." 

Los Angeles Times - Justin Chang (90)
"En kunstnerisk, hæmningsløs balance mellem horror og humor. (...) En film der vender vores latter mod os og minder os om, at grin, skrig og tænkning ikke er gensidigt udelukkende fornøjelser." 

The Hollywood Reporter - John DeFore (80)
"Det er klart et værk fra en ambitiøs forfatter/instruktør, der kan se sig selv, arve Rod Serlings kappe ... den byder på twists, ironier og falske slutninger i vid udstrækning - og med mere grin end den komiker-drejede-auteur vovede i sin debutfilm."

Us er aktuel i biografen.