Får Scorseses gangsterfilm The Irishman en bred biografpremiere?

De Niro og Pacino sammen på det store lærred
Billede
(© Millenium Films ('Rightious Kill'))

Mens Alfonso Cuaróns Oscar-vindende drama Roma kom i biografen i en kort periode i et smalt udvalg af biografer, lader det til, at Martin Scorseses stjernebesatte gangsterfilm The Irishman får en bred biograf-udgivelse – det selvom filmen er en Netflix-produktion.

Streaming-tjenesten viste nemlig for nyligt Oscar-seerne det første kig på næste års premieresæson. Heriblandt teaseren til Scorseses genforening med Robert De Niro, Al Pacino, Joe Pesci og Harvey Keitel.

Teaseren blev akkompagneret af sætningen: ”I biografen næste efterår”, hvilket er anderledes end afslutningen i teaseren for ’Roma’, hvor det lød ”I udvalgte biografer”.

Dette indikerer således - ifølge bl.a. the Hollywood Reporter - at Netflix, der eller tidligere har undgået biografvisninger, planlægger at udvide forretningen med deres hidtil største film. Højst sandsynligt inspireret af Romas succes.

Forhåbentligt får vi også herhjemme  lov til at nyde filmen i biografen – hvilket også er et ønske fra Scorsese selv. Vi hepper på, at det sker!