"Trækfugle er Colombias Godfather"
Det colombianske-danske drama Trækfugle omhandler Rapayet, der er medlem af Wayuu-stammefolket i 1960'ernes Colombia. For at købe sig til en dyr medgift og en smuk ung kone, begynder han at handle med narko til amerikanske turister. Snart begynder hans forretning at tage fart, men problemerne følger hastigt med. Stridigheder opstår mellem Rapayet og hans makker, og han må vælge mellem sin ven og kompagnon eller hans ære i stammen og sin families fremtid.
'Trækfugle' er en film, der udforsker Columbias turbulente historie med narko fra 1960'erne op gennem 1980'erne, før Pablo Escobar byggede sit narko-imperium. Alt er fortalt og set gennem columbianske briller' og dét er ifølge instruktøren en af de vigtigste grunde til' at filmen overhovedet blev lavet.
Vi har snakket med Cristina Gallego, der har instrueret filmen sammen med Ciro Guerra. 'Trækfugle' er Cristinas instruktørdebut.
Hvad inspirerede jer til at lave en film om Colombias narkokrige?
"Det var ønsket om at lave en stor gangster-film i en colombiansk kontekst. Vi elsker klassiske film som The Godfather, og at kunne lave sådan en film var virkelig startskuddet. Det er selvfølgelig et ambitiøst projekt, at gå i gang med. Wayuu-stammefolket og den kultur der beskrives i filmen har mange ligheder med de regler og koder, som man ser i gangster- og mafiafilm."
"Vi føler også, at der er et tabu i det colombianske samfund, når man diskuterer narkokrigene. Selvom vi er den største deltager i den her tragedie, så kan vi som folk ikke snakke om det. Film der handler om narko-trafik i Colombia er typisk set fra et amerikansk perspektiv. Film som Scarface, Blow og tv-serier som 'Miami Vice' og 'Narcos'. Vi følte os ikke komfortable med den repræsentation. Vi ville hellere fokusere på tragedien og ødelæggelsen af en familie og et folk i de her krige."
Jeres sidste film Slangens Favntag omhandlede også colombianske stammefolk. Har I brugt rigtige indfødte denne gang også?
"Ja, alle baggrundsspillere og de fleste biroller er indfødte Wayuu’er. Der er fire af hovedrollerne, som ikke er Wayuu, men ellers var resten af hovedrollerne en del af stammen. Så vi arbejdede både sammen med professionelle skuespillere og nogen, der aldrig havde spillet skuespil før. De professionelle skuespillere fik meget hjælp af de indfødte Wayuu'er, til at forstå kulturen og sproget. Hvordan de skulle opføre sig, og hvad deres tro var. Til gengæld fik stammefolket meget hjælp til at spille skuespil. Så alle lærte fra hinanden. Vores mål var ikke at lave en film OM Wayuu'erne, men hellere MED dem."
Så de skuespillere, der ikke var stammefolk skulle så lære sproget helt fra bunden?
"Ja, og det var utrolig svært at gøre, fordi det er et sprog, der ikke har noget at gøre med spansk, som de normalt taler. De forstod ingenting i starten. For nogen var det nemmere, men det var en svær proces for alle. De lærte deres replikker fonetisk. De var på settet 8 uger før i pre-production, for at høre og lære sproget, men det var en stor opgave."
Hvordan ser du på serier som Narcos, der også omhandler Narkokrig i Colombia?
"For to år siden udkom Netflix-serien Narcos, og du kan snakke med folk fra hele verden, der kender til den. Jeg var for nylig i Tyrkiet, og der var nogen, der sagde: “Du er fra Columbia? Narcos!” Og det er desværre det billede, som omverdenen har af Colombia."
"Det har også ført til folk, som opsøger Narcos-turisme. De leder efter de steder, der har forbindelse til narkokrigene og Pablo Escobar. Det er noget, som alle colombianere hader. Det er ikke godt. 'Narcos' blev godt modtaget rundt omkring i verden, men folk i colombia hader den serie. Og det er ikke kun. fordi Pablo Escobar bliver spillet af en brasiliansk skuepiller med brasiliansk accent. De hader den, og de kan ikke forstå, at den har så stor succes. Vi ville i denne film så langt væk fra den repræsentation som overhovedet muligt.