Cookie- og Privatlivspolitik
De 10 bedste Julia Roberts-film

De 10 bedste Julia Roberts-film

Skuespillerinden er aktuel i 'Ben is back'

Stem op!
26
Stem ned!
-3
(reset)

Artiklen blev første gang udgivet i november 2010.

Julia Roberts var den første kvindelige skuespiller, der tjente 20 millioner dollars pr. film, hun er Oscar-vinder, og ifølge nogle kollegaer har hun dannet skole indenfor skuespilkunsten med sit kendetegn; et smittende, afvæbnende og meget bredt smil.

Den elskværdige stjerne er lige nu aktuel i de danske biografer med drama Ben is back som opfordrende mor overfor den unge stjernefrø Lucas Hedges. Vi har derfor gjort det umulige og samlet en liste over de 10 bedste film med Julia Roberts.

Titlerne de sidste år har inkluderet det romantiske drama, spis bed elsk, Meryl Streep-dramaet Familien, finans-thrilleren Money Monster og senest tåreperseren Wonder.

Her er vores top 10, som du er velkommen til at kommentere på.

1. Closer
Hollywoods største smil leverede karrieres hidtil mest (og eneste) usympatiske præstation over for Jude Law, Clive Owen og Natalie Portman i det ubehagelige og rystende gennemførte portræt af parforholdets skyggesider. Det modige valg klædte Roberts, og værket fortjener en førsteplads på denne liste.
2004 / Instruktion: Mike Nichols

2. Erin Brockovich
Det velsmurte autentiske drama om en fattig alenemor, der mod alle ods vinder den hidtil største private erstatningssag i USA’s historie, gav Roberts sin tredje Oscar-nominering og en velfortjent sejr. Soderberghs værk er samtidig den ultimative under dog-story.
2000 / Instruktion: Steven Soderbergh

3. Notting Hill
En nyklassiker blandt romantiske komedier, der formår at krydre genren med engelsk humor og charme. Opskriften er gammel, men kemien mellem de to kærlighedsramte hovedkarakter (Roberts og Hugh Grant) retfærdiggør klicheerne i en sådan grad, at ’Notting Hill’ hører blandt højdepunkterne i Roberts karriere.
1999 / Instruktion: Roger Mitchell

4. Pretty Woman
Rollen, der gjorde Roberts til verdens største kvindelige stjerne, er uden tvivl også hendes mest ikoniske. Filmens tema, om en millionær (Richard Gere) der hyrer en luder, er egentlig ganske uhørt, men publikum åd det råt, og Roberts fik en Oscar-nominering for 90ernes udgave af George Bernard Shaws ’Pygmalion’.
1990 / Instruktion: Garry Marshall

5. Conspiracy Theory
Thriller af underholdende kaliber og med manuskript af Brian Helgeland (Mystic River). Handlingen, om en gal teoretiker (Mel Gibson), der ser konspirationer overalt, foregriber på mange måder tematikken i Bourne-filmene, og filmen hører blandt de mere utraditionelle på Julia Roberts’ cv.
1997 / Instruktion: Richard Donner

6. Flatliners 
Samme år som Roberts blev dronningen af romantiske komedier, spillede hun med i den makabre pendant til ’The Breakfast Club’. Fem unge medicinstuderende beslutter sig her for at finde svaret på, hvad der sker, når man dør … naturligvis med fatale konsekvenser.
1990 / Instruktion: Joel Schumacher

7. The Pelican Brief
Bølgen af John Grisham-filmatiseringer startede med to film; ’Firmaets mand’ med Tom Cruise og ’Pelikan notatet’ med Roberts og Denzel Washington. Begge var kæmpe succeser og satte et højt niveau med intens paranoia. Især Roberts og Denzel kæmper sig snildt udenom de største klicheer i deres omgang katten-efter-musen.
1993 / Instruktion: Alan J. Pakula

8. Charlie Wilson’s War
Politisk satirisk og autentisk film med noget på hjerte. Hovedkarakteren Charlie Wilson blev spillet af Tom Hanks, men Philip Seymour Hoffman og Julia Roberts stjal hurtigt showet som to stærke biroller med fed 70er-stil, vanvittigt hår og hver sit kæmpe ego.
2007 / Instruktion: Mike Nichols

9. Sleeping with the Enemy 
Ondskab skildres effektivt af Patrick Bergin som en dæmonisk ægtemand, der korporligt afstraffer sin kone for de mindste ting … indtil hun en dag iscenesætter sin egen død. Filmen, der indtjente over 100 millioner dollars i Amerika, er genremæssigt et barn af sin tid, men de barske thriller-elementer understøttes flot af Roberts sensitivitet.
1991 / Instruktion: Joseph Ruben

10. My Best Friend's Wedding
”Man indser ikke, hvad man har, før man mister det,” lyder visdommen i Roberts store comeback til de romantiske komedier efter fire år med underpræstationer som ’I Love Trouble’ (1994). At Roberts intrigante karakter ukonventionelt ender med at tabe til den bedre rivalinde i form af Cameron Diaz, er en af filmens helt store plusser.
1997 / Instruktion: P.J. Hogan

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Ja den er cheasy - men det er den moderne askepotfortælling.

Gunnar Kingouser/262420

Jeg syntes det var meget svært at udvælge en film der er hendes bedste
men valget faldt på erin for jeg synes det er en fantastisk film og så har den forgået i virkeligheden fantastisk.

Louise

Har ikke set så mange af dem, men af de overstående er Pretty Woman min ynglings. Men en der mangler er Step Mom :) der er hun fantastisk i. men også Mona Lisa Smile mangler. en anden af de overstående der er god er Min Bedste Vens Bryllup. Hun er så god til romantiske komidier og det er ikke underligt at hun er en af Hollywoods størst betalte stjerner :)

Marinauser/773642

Mona Lisa Smile mangler helt 100% på denne liste. Den er såå fantastisk. Jeg har set den ca. 4 gange (hver eneste gang den kommer på tv!) Og jeg bliver aldrig træt af den.

Ida

Den mangler helt klart, det er den jeg synes er bedst, hun spiller helt vildt godt og filmen er vigtig synes jeg, og den viser mennesker især kvinder fra flere sider. Og den udtrykker kvinders valg på den tid rigtig godt synes jeg.

Helle L. Brasenuser/292766

Det stærke køn mangler helt klart fra den liste, det er måske ikke det store filmiske værk, men det er en virkelig stærk kvinde film, og jeg bliver aldrig træt af at se den.

Malene

Min bedste vens bryllup er bare den beste film hun har lavet !! Det er bare SÅ GOD !! :D

Peruser/459199

Simpelthen en fremragende film, og Julia Roberts spiller i overbevisende stil rollen som den meget søde og meget, meget syge datter i en mildest talt skør familie. Flot, flot film og flot, flot præstation af Julia Roberts. Min absolutte favoritfilm.
Jette Madsen

Maria

Jeg syntes at "Closer" er en fantastisk film...
Jeg elsker slutningen og syntes der er mange fede replikker i den film.
Jeg var ellers ikke så vild med den efter jeg så den i biografen, men tænkte meget over den. Og endte med at se den igen.
Købte den også da den udkom på dvd.
Jeg syntes Julia Roberts er kanon i den her film!

Ireneuser/15218

Hun spiller sammen med bl.a. Kathy Bates og Shirley McLaine i den smukke film om søsterskab. Selv er hun syg og ender med at dø. En stærk film og en flot præstation!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Hussein

En fantastik film, der viser hvad en mand vil gøre i en øde ø. Plus det Tom Hanks

9 timer siden
Slyngel

:-)

10 timer siden
Lars

Selvom Blinkende lygter ofre reciteres, kan der ikke være tvivl om Gladiators grandiose fremførelse og vildt fantastiske soundtrack.

1 dag siden
TheGreatAngel

En god huskeregel er, at det nok ikke behager jer at han er egoistisk, men som forfatter har man en vision og bliver den ikke fyldt op så meget eft

1 dag siden
TheGreatAngel

De har begge to været ude at sige at kontrakterne ikke bliver forlænget, fordi Jussi har haft nogle andre visioner til karakterne.

1 dag siden

Aktive debatter