Oscar-showet bliver helt uden en vært

2019-uddelingen bliver en del anderledes
Billede
(© A.M.P.A.S)

Variety kunne for et par dage siden meddele, at Oscar-uddelingen formentlig bliver helt uden en vært i år.

Akademiet har endnu ikke bekræftet dette, men eftersom showet allerede finder sted om 6 ugers tid, og erstatning for Kevin Hart ikke er fundet, er vi nok mere ude i sandhed end rygte. 

Find billetter til live-visning af Oscar 2019 i biografen

Det bliver så første gang i næsten tre årtier, at filmbranchens største uddeling skal løbe af stablen uden en tovholder på scenen. Erstatningen vil formentlig blive en perlerække af store navne, der går på scenen og leverer lidt mere end den sædvanlige teleprompter-oplæsning.

Og stort anlagte musiknumre skal vi nok også forvente. Det er trods alt året, hvor A Star is Born og Bohemian Rhapsody blandt andre kan kaste glans over showet. 

Om åbningsmonologen, hvor stjernerne i salen revses, stadig kan blive til noget, melder nyheden intet om.

Den 91. omgang Oscar må efter de rekord dårlige seertal fra sidste år i den grad siges at være ude i at skulle genopfinde sig selv.

Først meldte de ud, at en Bedste populære film-kategori skulle være med til at fornye showet. Så blev denne trukket tilbage, fordi... ja det var jo en dårlig ide.

Kilde: Variety