Mission: Impossible 7 & 8 inspireres af Avengers

Premieredatoen på ikke bare den syvende omgang Mission: Impossible, men også den ottende, er netop blevet afsløret af selveste Tom Cruise.
Summer 2021 and Summer 2022 pic.twitter.com/V6SNvZx2La
— Tom Cruise (@TomCruise) January 15, 2019
'Mission: Impossible 7' vil få premiere sommeren 2021, mens 'Mission: Impossible 8' lander sommeren 2022. Samme sommer Tom Cruise fylder 60.
Instruktøren bag den sublime Fallout, Christopher McQuarrie, er tilbage som instruktør på begge film, der i bedste Avengers-stil skal optages i forlængelse af hinanden.
Paramount Pictures har hermed sørget for, at McQuarrie (efter Brian De Palma) bliver den instruktør med størst indflydelse på Ethan Hunt-sagaen. McQuarrie stod også bag Mission: Impossible - Rogue Nation tilbage i 2015, og med den nye aftale i hus bliver han manden bag fire ud af seriens otte film.
Om den splitragende og helt forrygende Cruise til den tid også vil lave ALLE sine vanvittige stunts selv, får vi at se. Men højst sandsynligt, ja! Og så kan man jo forestille sig, at den til den tid 60-årige filmstjerne standser agent-eventyret der. Med et brag!