5 grunde til at du skal se Clint Eastwoods nye film

Legenden er aktuel med The Mule (advertorial)
Billede
(© Warner Bros.)

88-årige Clint Eastwood er still going strong - og filmlegenden er lige nu aktuel i de danske biografer med dramaet The Mule, hvor han spiller pensionisten Earl Stone, der bliver narkosmugler for det mexicanske kartel.

Vi giver dig her 5 grunde til at se den roste film 'The Mule' - hvis du da manglede det.

1. Clint Eastwood er tilbage i sin første hovedrolle i 11 år
I 'The Mule' har den 88-årige Eastwood den altoverskyggende hovedrolle for første gang i 11 år - og når Clint'en er både foran og bag kameraet samtidig kommer der oftest en fantastisk film ud af det. Tænk bare på Oscar-vinderen The Unforgiven og senest Gran Torino

2. Den vilde historie er baseret på virkelige hændelser
I 'The Mule' vælger en 90-årig, pensioneret gartner at springe ud som hardcore narkosmugler - en historie, der i sit udgangspunkt lyder nærmest for utrolig, men den er faktisk baseret på en sand historie.

3. Masser af humor
'The Mule' formår at balancere det dramatiske og humoristiske. På den ene side har vi nemlig historien om en angrende mand, der aldrig var der for sin familie, og som er i kontakt med de mest skræmmende kriminelle. På den anden side har vi den aldrende Earl, som tiden er løbet fra - især når det kommer til moderne teknologi - og som ikke lader sig kue af nogen - ikke engang det mexikanske kartel.

4. Samarbejde med Bradley Cooper
I 2015 scorede Bradley Cooper en Oscar-nominering for sin rolle i American Sniper, der var instrueret af Eastwood. I 'The Mule' fortsætter det stærke samarbejde, da Cooper spiller DEA-agenten Colin Bates, der jagter det mexicanske kartels mystiske top kurer.

5. Modtaget godt
Filmen er hos flere anmeldere blevet modtaget rigtig godt med både 5 og 4 stjerner. Herunder i Berlingske, der bl.a. skrev: "Filmen løftes væsentligt af, at Eastwood bruger rollen som Earl Stone til at formidle sin personlige livserfaring til tilskueren, og den rummer således mange kloge, morsomme og indsigtsfulde, men også umiddelbart banale sandheder."

The Mule kan ses i biografen nu.