Derfor græd vi til Avengers 4-traileren

Vi sad og græd på kontoret. Seriøst. 
Billede
(© Walt Disney Pictures)

I dag skete det endelig - Avengers 4 traileren udkom! Og med den, fik den endelig også en titel: Avengers: Endgame.

Herunder fortæller vi hvorfor det var, at undertegnede fældede en tåre, da den udkom. 

Avengers 4: Endgame

Tony Stark står for døden... alene... i rummet

"Hvis I finder denne optagelse..." Sådan starter Iron Man's monolog i traileren, og allerede dér begyndte tårene at pible frem i øjnene. Tony Stark sidder i et rumskib, alene, forladt, og optager en sidste besked til FRIDAY, inde i Iron Man-hjelmen. 

"En del af rejsen er slutningen af den," fortæller han videre. Han har ikke haft mad eller drikke i fire dage, og han vil løbe tør for luft den næste morgen. Det ser sort ud for den første helt i Marvel-universet. 

Avengers 4: Endgame

Steve Rogers græder

Ej, hvor er det bare tarveligt at få Chris Evans til at græde som Steve Rogers.

Manden er jo skabt til det, med sine lange øjenvipper og firkantet, perfekte kæbe.

At se Captain America græde, mens Black Widow remser op, at Thanos gjorde lige præcis dét, han sagde han ville... Det flåede noget op inde i os, som gjorde, at vi sad tilbage og tænkte 'nej... nej... nej!'

Også Natasha Romanoff har gråd i stemmen, når hun fortæller, at Thanos udrydede 50% af alle levende væsner - hvem hun snakker til, ved vi ikke, men hun sidder, sammen med Captain America, i Avengers' compounden i upstate New York, hvilket betyder, at de er taget fra Wakanda til New York. Er det Captain Marvel?

Avengers 4: Endgame

Banner ser på, hvem der mangler...

Og det gør Shuri! 

Vi vidste godt, at Scott Lang aka Ant-Man var forsvundet inde i kvante-riget i slutningen af Ant-Man and the Wasp, men på et hologram, vises Peter Parkers ansigt, samt Shuris. 

Shuri er T'Challas lillesøster, og vi havde meget håbet på, at hun havde overlevet dét, som bliver kaldt the Decimation ifølge tie-in bøgerne (Decimation kender vi fra tegneserierne 'House of M'). 

Spørgsmålet er så, hvordan Ant-Man kan optræde i traileren. Hvordan kom han ud af kvante-riget?

Avengers 4: Endgame

Clint Barton har mistet det hele... Ronin opstår

"Vi har alle tabt. Vi har tabt venner, familie. Og vi tabte en del af os selv," remser Captain America op, mens der i en montage klippes til baghovedet at Hawkeye. At lige dét falder, mens han siger 'familie' er endnu mere alarmerende, da Ultimates-tegneserierne netop rev Hawkeyes familie væk fra ham, ved at dræbe konen og de tre børn.

Det ser således ud til, at Thanos' Decimation - eller the Snappening, som fans kalder det - også har kostet Clint Barton det hele.

Han har endda lagt det gamle Hawkeye-kostume til side, og man ser ham tørre blod af et sværd i sit nye kostume. Han bærer nu identiteten Ronin. 

Og dér begyndte tårene at trille ned af kinderne. (I hvert fald hos mig). 

Avengers 4: Endgame

Steve Rogers og Natasha Romanoff har en plan

"Det her kommer til at virke, Steve," siger Black Widow. "Jeg ved det gør, for jeg ved ikke hvad jeg kommer til at gøre, hvis ikke det gør," svarer Captain America.

Iført deres kampkostumer sidder de klar i dét der ligner en Quinjet. Hvad den plan de snakker om går ud på, ved vi ikke, men den kan måske have noget at gøre med Ant-Man, der pludselig dukker op i slutningen af traileren.

Avengers 4: Endgame

Titlen er Endgame

Ifølge Twitter-brugeren @DanielRPK har Marvel åbenbart skiftet titlen på filmen lige indtil sidste sekund, før traileren udkom: Infinity Gauntlet, Endgame og Annihilation har således været de titler der har været i spil omkring superheltefilmen.

Græd I også? Hvad glæder I jer mest til? 

Avengers: Endgame har premiere den 25 april 2019.