Overraskelserne du (måske) ikke så i Fantastiske Skabninger-traileren

Fik du set alle de vigtige info? Mulige spoilers!
Billede
(© Warner Bros)

I går kunne vi præsentere den sidste - og bedste? - trailer til Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser

Der er nu gået lidt over 24 timer og 10 millioner visninger, siden traileren kom på nettet, og vi har haft tid til at dissekere alle og enhver scene fra de to minutter vi blev tilbudt.

Her er seks ting, traileren muligvis afslører. Nogle af disse teorier kunne godt vise sig at være mere end bare teori - så træd varsomt, der er spoilers!

1.       Horcruxen Nagini var et menneske?

Lad os bare starte med det samme – Nagini var faktisk et menneske?

Hvis du ikke er den store Harry Potter-fan, så betyder navnet måske ikke så meget for dig, men det burde det. Nagini er nemlig Lord Voldemorts slange. En slange som også indeholdte en Horcrux – en del af Voldemorts sjæl – på samme måde som Harry Potter gjorde. En slange som dræbte Severus Snape. En slange som Neville Longbottom skar hovedet af med Godric Gryffindors sværd.

I den sidste trailer ser vi Credence sige 'Nagini' til Claudia Kims karakter, som umiddelbart sætter gang i en transformation, hvor hun ender som den frygtindgydende kæmpeslange. Kims karakter har, indtil videre, været kaldt for en Maledictus. J. K. Rowling har forklaret i nogle tweets at ”Maledictuser ikke nødvendigvis altid er slanger. Det kommer an på forbandelsen” og at ”den langsomme forvandling til et bæst er uden for deres kontrol, men det betyder ikke, at mennesket er bestemt til at være ondt.” 

For dem der har læst bøgerne, betyder det også, at det kan have en indflydelse på Voldemorts slangelignende udseende: i Flammernes Pokal instruerer Voldemort nemlig sin hjælper Peter Pettigrew i at ’malke’ Nagini for gift, som han skal drikke. Dette tvist omkring Nagini gør processen endnu mere væmmelig, da han nu drikker forbandet gift – næsten ligesom han drak forbandet blod af enhjørningen i den De Vises Sten.

2.       Dumbledore + Grindelwald = ♥ ?

Da den sidste bog om dødsregalierne udkom, bekræftede J. K. Rowling, at Albus Dumbledore og Gellert Grindelwald var mere end bare gode venner, da de var unge – nemlig at der var en romantisk vinkel på venskabet.

I traileren ser vi Dumbledore stirre ind i Drømmespejlet (Mirror of Erised på engelsk). Dette spejl viser som sagt ‘ikke [beskuerens] ansigt, men [beskuerens] hjertes begær.”

I forrige trailers har vi set Jude Laws Dumbledore spejle sig mod Johnny Depps Grindelwald, og i denne trailer optræder også de originale skuespillerere fra Dødsregalierne – del 2 igen: Jamie Campbell Bower som ung Grindelwald og Toby Regbo som ung Dumbledore.

Kan denne ’romantiske’ relation være grunden til, at Dumbledore i denne trailer spørger Newt Scamander om at gøre det af med Grindelwald i stedet for selv,at gøre det?

Instruktøren for filmen, David Yates har udtalt: “Dumbledores seksualitet ikke vil blive undersøgt i denne film. […] Han havde et meget intenst forhold til Grindelwald, da de var unge mænd. De forelskede sig i hinandens idéer, ideologier og hinanden.”

J. K. Rowling har gang på gang påmindet fans om, at der er endnu en håndfuld Fantastiske Skabninger-film tilbage, og at det er muligt, at Dumbledore og Grindelwalds relation bliver udforsket i disse.

3.       Credence Barebone: den glemte Lestrange?

I den første Fantastiske skabninger optræder Ezra Miller som den forældreløse Credence Barebone. Han er en af de stærkeste skabninger i Harry Potter-universet. Han er så stærk, at Grindelwald brugte tid på at finde den skabning, der gemte sig i ham – en Obscurial – for at kunne bruge den til sin etniske udrensning af ikke-magikere (no-majs).

I et enkelt klip fra traileren ser vi en troldmand i, hvad der ligner en kloak, hvor notater lyser op på fliserne. På disse notater ligner det et stamtræ for Lestrange-familien, som starter ved en Corvus Lestrange. Den ene gren ender med Leta Lestrange og den anden med… Credence Barebone?!

Denne afsløring af hans mulige forældre gør det mere personligt for Newt, da han har en personlig relation til Leta Lestrange. Hun kommer nemlig fra den samme familie som Bellatrix Lestranges mand. Lord Voldemorts mest loyale følger, født Black, søster af Andromeda Tonks og Narcissa Malfoy, giftede sig nemlig ind i den mørke Lestrange-familie.

Som det ser ud på klippet fra traileren, og hvis det er rigtigt at Credence er en glemt Lestrange, gør det ham til Leta Lestranges halvbror, da de begge har Corvus Lestrange som far. Var det derfor, Grindelwald var så interesseret i Credences obscurial? Var det derfor, at Credence blev givet væk? Vidste Grindelwald, at Credence kom fra en af de mægtigste magiske familier?!

4.       Fantastiske skabninger: nye og kendte bæster

Filmen hedder jo 'Fantastiske skabninger' – så lad os kigge på de skabninger der optræder i filmen.

Vi får et dejligt gensyn med den muldvarpelignende Niffler, men får også introduktionen til en Kappa, en Kelpie og en Zouwu. Også Thestrals, vi kender fra Føniksordenen og de følgende film, optræder i form at trækheste for Grindelwald.

En Kappa er, ifølge Fantastic Beasts-bogen der er basen for filmene, en japansk vanddæmon, der lever i lavvandede damme og floder. De ligner en abe med fiskeskæld i stedet for pels og drikker menneskeblod.

Kelpiene er en vanddæmon, som for det meste lever i Irland og de Britiske Øer. Den vises oftest som en hest med sivplanter som manke og siges at lokke uvidende ryttere til bunden af floden eller søen for at æde den. Indvoldene flyder for det meste til overfladen som det eneste bevis på, hvad der er sket med rytteren. For at overvinde en kelpie må man give den en tøjle over hovedet med en Placerings-fortryllelse. Det siges, at den største kelpie i den magiske verden er Loch Ness-monsteret – mon Nessie optræder i filmen, og er det den, unge Newt ridder på?

Zouwuen er en kinesisk gigantisk kattelignende kreatur, der kan dække op til 1.600 kilometer på en enkelt dag. 

Endelig ser vi i et enkelt lille klip, at det bur Credence slår på, ser ud til at indeholder nogle dragelignende bæster.

Her på redaktionen ønsker vi at se en Augurey, en fugl der har et dybt og bankende skrig, som skulle siges at forudsige død og pine og en Lethifold, en sort skygge-lignende kreatur der kvæler sine ofre og absorberer deres krop fuldstændig. Vi håber også, at Fawkes, Dumbledores føniks, kommer til at have en scene eller to i filmen.

5.       Nicolas Flamel: en ældgammel mand…

Alkymisten Nicolas Flamel, født før 1327, er en af de eneste mennesker i verden der har fundet ud af at lave de vises sten. Denne sten har magiske egenskaber og kan forlænge liv næsten uden grænser og forvandle uædle metaller til guld. Flamel er gode venner med Dumbledore og bor i Paris i 1920erne – det kan derfor gættes, at det tilflugtssted i Paris Dumbledore nævner overfor Newt i den første scene i traileren, er Flamels hjem.

Flamel stod bag de vises sten, som Voldemort begærede i den første film og bog, og valgte efter 690 år at afslutte bruget af livseliksiren. Det siges i Harry Potter-mytologien, at det var Flamel der grundlagde Beauxbatons, den franske troldmandsskole.

I filmen spiller Brontis Jodorowsky den ældgamle mand, som ser ud til at have en større rolle i den første troldmandskrig - måske fordi Dødsregalierne 'kun' er et enkelt århundrede ældre end ham?

6.       Theseus Scamander – familiedrama på alle fronter

Familieforhold er vigtige i Harry Potters-verdenen. Der er nogle få renblods-familier i universet at holde styr på, bl.a. Lestrange, Black, Lovegood, Weasley og Scamander.

I 'Harry Potter and the Cursed Child' optrådte Newt Scamanders børnebørn i en lille rolle. Luna Lovegood giftede sig nemlig med Rolf Scamander.

Newt Scamanders storebror, Theseus, optræder i Fantastiske skabninger 2. Denne bror er således forlovet med Leta Lestrange, som var Newts store kærlighed under opholdet på Hogwarts troldmandsskole.

Det er ikke til at sige, hvad dette familiedrama kommer til at betyde for filmen, eller hvad Letas relation til Credence kommer til at betyde for Grindelwalds krigsførelse.

7.       Ekstra:

I en enkelt scene ser man Grindelwald drukne i en karret, og hans ansigt ændrer sig til sin yngre udgave.

På rollelisten står også en karakter med efternavnet Chang, spillet af Simon Wan. Det kunne betyde, at denne troldmand har en relation til Harry Potter eks-kæreste Cho Chang.

På redaktionen synes vi, at det ville være fedt, hvis den bus, Dumbledore og Newt sidder i først i traileren, er den samme Natbus der optræder i Fangen fra Azkaban – eller i det mindste har relation til den.

Den ene scene i traileren byder også på Grindelwald, der overtager en karret trukket af Thestrals og smider en aldrende mand ud af den – kunne denne mand måske være Mykew Gregorovitch, en af ejerne af Oldstaven, den ene del af Dødsregalierne?

Og hvad med den unge dame iklædt lyserødt i ministeriets gange? Det mest oplagte svar er, at det er Queenie, men hvad nu hvis det var en ung Dolores Umbridge?

Hvad tror du? Glæder du dig til at komme tilbage til Hogwarts?

Fantastiske Skabninger: Grindelwalds forbrydelser har premiere den 15. november.