Marvel giver Black Widow som fortjent i kommende solofilm

Ligestilling til den kvindelige Avenger
Billede
(© Marvel Studios)

Efter en årrække diskussioner omkring lønninger i Hollywood, der bl.a. startede tilbage i 2014 da Jennifer Lawrence udtalte i medierne af hun fik mindre i løn end hendes mandlige kolleager på American Hustle, er det nu blevet Marvels tur til at give ligestilling til en af deres kvindelige hovedroller.

Efter DC-succesen Wonder Woman og med Captain Marvel lige om hjørnet, var det kun logisk at Marvel endelig fik sat gang i den ’Black Widow’-film der har været undervejs i årevis.

Det bekræfter The Hollywood Reporter, der har udmeldt at Scarlett Johansson, der allerede har været med 6 gange i Marvel-film, vil få en løn på godt og vel 15 millioner dollars (96,6 millioner kroner) for en ’Black Widow’-solo film.

Den løn er på lige fod med Chris Evans’ og Chris Hemsworths, der hver fik 15 millioner for Civil War og Thor: Ragnarok.

Lønningerne for alle de medvirkende skuespillere i Infinity War hævede budgettet til filmen med op til 100 millioner dollars (644 millioner kroner), men da Marvel indtjente over 2 milliarder dollars (12,8 milliarder kroner) for selvsamme film, kan de roligt vælge at hæve Johanssons kommende løn til en ligestilling med sine mandlige kollegaer.

Det er nu mere eller mindre bekræftet, at ’Black Widow’-filmen der har været under optakt i årevis, endelig officielt er skudt i gang. I juli kunne vi udmelde at Cate Shortland vil instruere filmen.

’Black Widow’ afventer premieredato.