Slasher-film, brutale mord og Michael Myers
En af filmhistoriens mest legendariske seriemordere er tilbage. Michael Myers dræber nemlig igen løs i den biografaktuelle Halloween.
Dagens podcast står derfor i den mutte morders tegn. Vi ser således nærmere på den nye ’Halloween’, mens vi også dykker ned i John Carpenters originale og skelsættende slasher fra 1978.
Vi diskuterer bl.a., hvorvidt originalen stadig holder, hvorfor Michael Myers er blevet en af genrens mest elskede dræbere og kommer omkring andre af vores favorit-film i franchisen samt øvrige ikoniske mordere fra slasher-filmens verden.
Du kan lytte til podcasten herover, mens du også finder den på Spotify, i iTunes, hos Libsyn og i din podcast-app på din iPhone, hvor du også finder vores øvrige episoder.
Du er altid velkommen til at sende os ris, ros og idéer på podcast@kino.dk – og husk endelig også at abonnere på podcasten, så du ikke misser et afsnit.
Kino.dk podcast #11 - indhold:
00:00:00: Indledning
00:04:05: Om ’Halloween’ (2018)
00:15:22: Om slasher-genren
00:24:12: Indledning til ’Halloween’ (1978)
00:33:20: Gennemgang af ’Halloween (1978)
00:59:52: Hvorfor er Michael Myers så ikonisk?
01:03:30: Holder ’Halloween’ (1978) stadig?
01:05:00: Anbefalinger af John Carpenter-film
01:07:37: Andre Halloween-favorit-film
01:16:17: Afslutning
Jeg elsker Halloween filmene, og ingen tvivl om den 1. er den bedste, men jeg synes virkelig i er hårde ved remaket "Fordi han bliver mobbet lidt" argh det var meget mere end det, det var også miljøet, arv, svigt også er alle mennesker forskellige så argumentet om at andre ikke er blevet til en Michael Myers pga. mobning synes jeg ikke holder.
Jeg synes det var spændende at udforske Michael Myers i de 2 film, langt hellere det end en efterfølger til den fesne og forglemmelige Halloween Resurrection. Rob Zombies stil passede fint dengang. Også lige en kommentar til 2eren, det tog mig også mange gensyn før jeg forstod filmen (ikke at den blev bedre af den grund), men alle de overnaturlige ting som moren med hesten osv. er Michael Myers syn som vi ser, det er hans kald/mission at samle familien (Måske lidt for Jason og hans mor inspireret), det samme ser vi med Lauries drømme (noget vil frem eller kalder på hende) det får filmen til at hænge lidt mere sammen når man ser det med de øjne, men ja den ligger helt klart i bunden.
Ellers var jeg enige med jer og nød jeres ivrige snak om de film og om John Carpenter. The Thing vil altid være nr. 1 hos mig, selvom Halloween også fylder meget, den nye Halloween skal helt sikkert også ses, dog har jeg ikke helt besluttet mig endnu om det er en biograftur værd.
En podcast om Fredag den 13. får en tommel op herfra, dog måske vent til næste år eller når der (forhåbentlig) kommer en ny Fredag den 13. film.
Ellers må i have en rigtig god Halloween her på onsdag, hvor jeg selv den dag nok vil gense den originale Halloween :)
Halloween er den perfekte horrorfilm. Et kernesimpelt præmis, der respekteres gennem hele filmen, og en spændingskurve, der støt vokser og vokser.
Skulle man opsummere tematikken i Halloween ville det være 'syndere vil aldrig kunne slippe fra deres straf'. Myers er en overnaturlig naturkraft, der uden passion slagter dem, der vurderes som værende syndere. Hans overmenneskelighed og især hans manglende følelser gør ham til en så effektiv filmskurk, der bare står frem som den mest ikoniske horrorfigur i filmhistorien.
Desværre er de andre Halloween-film ikke synderligt meget værd - 3'eren er okay - men det ændrer ikke på hvor fænomenal den første er.
Leder man efter et par film at se til Halloween, ville jeg anbefale The Guest (fremragende thriller, der fløj under alles radar) og Hack-o-Lantern (vidunderligt corny film, der oser af stemning og morsomheder).
Tak for endnu en podcast :)
Trick 'r Treat er for fed. Efter Doughertys underskønne Krampus var jeg jo nødt til at se den ;)
Jeg føler ofte, at nutidens horrorfilm forsøger at overkomplicere både deres tematikker og storylines, men de bedste i genren er stadig dem, der kører det simple, men veludførte præmis. Dét formår Krampus, The Witch og Hereditary i hvert fald, synes jeg!
Glæder mig til næste episode!
Hej Kino.
Til min store nysgerrighed, vides det så på hvilket tidspunkt vinderen af best international film finder sted til showet?
Det kan ses på TV2 og streames på TV2 Play. Den røde løber starter kl. 00.30 dansk tid.
Mange hilsner
Daniel
Men stadig ikke et kvæk om hvor man kan se showet i år. Kunne I ikke lige give et praj?
Så mesterværket “Druk” igår. Magen til livsbekræftende film med so happy ending skal man lede længe efter.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.