Kino.dk podcast #10: Fra hårdkogte 80'er-krimier til Afdeling Q
I forbindelse med Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen Journal 64 kigger vi nærmere på både den og ikke mindst danske krimifilm fra 1980 og frem til i dag.
Podcasten står med andre ord i de danske krimifilms tegn. Programmet er faktisk del 2, hvor vi i podcast #3 nemlig gennemgik danske krimifilm fra 1900 og frem til 1980.
Vi tager altså teten op, hvor vi slap, hvor Hartvig også denne gang vil pege på sin personlige top 3 med de bedste danske krimfilm fra denne periode.
Du kan lytte til podcasten herunder, mens du også kan finde den på Spotify, i iTunes, hos Libsyn og i din podcast-app på din iPhone, hvor du ligeledes også finder vores øvrige episoder.
Du er altid velkommen til at sende os ris, ros og idéer på podcast@kino.dk – og husk endelig også at abonnere på podcasten, så du ikke misser et afsnit.
Kino.dk podcast #10 - Indhold:
00:00: Indledning - med Carl Mørck eller Assad i byen?
03:45: Om 'Journal 64'
09:10: Filmisk optur
12:37: Danske krimifilm 1980-2018
47:24: Afslutning