Jesper Christensen vinder international pris

Før frosten får international ros
Billede
(© Nordisk Film)

Michael Noers drama Før frosten er endnu ikke udkommet herhjemme, men høster stor ros fra internationale medier. I nat har filmens hovedrolleindehaver Jesper Christensen vundet prisen som Bedste mandlige hovedrolle på Nordamerikas ældste filmfestival, Chicago International Filmfestival.

Christensens præstation i filmen blev beskrevet af festivalen som en "tour-de-force optræden". 

Dramaet udspiller sig i 1850'ernes Danmark. For at sikre sin families overlevelse må bonden Jens indgå en aftale med storbonden fra den næste gård. Jens må give afkald på noget vigigt, og det kommer til at koste ham dyrt.

Før frosten får biografpremiere den 10. Januar 2019.