Ikonisk gyser-morder vender tilbage

Jason kan ikke slås ihjel
Billede
(© Paramount Pictures)

Slasher-ikonet Michael Myers tilbagekomst i genstarten af Halloween har allerede slået flere rekorder i hjemlandet, og det har sparket nyt liv i rygterne om en Fredag den 13.-genindspilning.

Jason Vorhees med den kendetegnede hockymaske blev skabt i 1980 og har allerede tørnet ud i hele 12 film, men som det oftest er med morderne i gysere, så er han ikke til at slå ihjel. 

Ifølge Bloody Disgusting er en gruppe investorer, der inkluderer basketballspilleren Lebron James' produktionsselskab Springhill Entertainment, interesseret i at genoplive den blodige franchise, hvis seneste kapitel kom i 2009.

SE OGSÅ: Vores store podcast om Halloween og slasher-genren

Så sent som sidste år aflyste Paramount en Fredag-film med Breck Eisner som instruktør. Det nye projekt er stadig tidligt i processen, men dialogen med den originale manuskriptforfatter og rettighedsindehaver Victor Miller skulle være blevet indledt.

Slasher'en kan altså være på vej tilbage i stor stil. Genren havde i sin storhedstid i 80'erne og fik en renæssance med Scream i 90'erne, men med 'Halloween' i biograferne nu, et Child's Play-genindspilning på vej og rygterne om Jason Vorhees tilbagevenden samt den moderne slasher-komedie Happy Death Day 2U til næste år, ligner det, at der venter masser af mord i biografen de kommende år.

Halloween kan ses i biografen nu.