Årets bedste film 1998

Stem og vind biografbilletter
Billede
(© Touchstone Pictures, Twentieth Century Fox, Paramount Pictures)

Hvordan skal man dog vælge den bedste film, når man kigger tilbage på filmåret 1998? Ja, det er ikke noget nemt valg. Men der er ingen vej udenom:

Hvilken film var den bedste i 1998?

Det var bl.a. året, hvor Bruce Willis skulle redde Jorden fra en enorm asteroide i Michael Bays eksplosive Armageddon, mens Jeff Bridges i rollen som den afslappede The Dude drak white russians og bowlede i Coen-brødrenes komedie The Big Lebowski.

Året bød også på to fremragende krigsfilm, der udspiller sig under 2. Verdenskrig. Nemlig Terrence Malicks smukke og grumme The Thin Red Line og Steven Spielbergs Saving Private Ryan, der vandt hele fem Oscars, bl.a. for Bedste instruktør.

En anden Oscar-sluger det år var det romantiske drama Shakespeare in Love, der omhandler den britiske forfatter, som falder for en kvinde - spillet af henholdsvis Joseph Fiennes og Gwyneth Paltrow. Det udløste hele syv Oscars, bl.a. for Bedste film, Bedste skuespillerinde og Bedste kvindelige birolle.

Der var dog ingen Oscars til den romantiske komedie There's Something About Mary, hvor Cameron Diaz charmerer alt og alle. Jim Carrey, der er kendt for sine over the top komiske roller, skruede ned for crazy-blusset i den tankevækkende The Truman Show, hvor han finder ud af, at hele hans liv er et tv-show.

Det var også året, hvor dansk film med dogmebølgen indtog verden. Her var Thomas Vinterbergs familiedrama Festen nomineret til Den Gyldne Palme, mens den vandt juryens special pris. Lars von Trier var på banen med dogmefilmen Idioterne, hvor en gruppe mennesker slipper deres indre idiot løs.

Disney leverede i 1998 med den syngende animationsfilm Mulan, der bragte en kvindelig heltinde på banen i, hvad der er Disneys animerede spillefilm nummer 36.

I udvælgelsen de 10 film har vi måttet sige farvel til en række personlige favoritter. Derfor har vi med blødende hjerte sagt farvel til Johnny Depp i Fear and Loathing in Las Vegas, en nynazistisk Edward Norton i American History X, Wes Andersons Rushmore og Wesley Snipes som vampyr i Blade.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.