Nu kommer Captain Marvel! Første officielle kig på filmen

Se bl.a. superheltens dragt og en ny race af rumvæsner
Billede
(© Marvel Studios)

Det er efterhånden blevet en tradition, at Marvel Studios kickstarter markedsføringen på deres kommende film med nogle billeder et par dage, før traileren udkommer.

Traditionen tro har Captain Marvel hovedrolleindehaveren Brie Larson spurgt Entertainment Weekly om hjælp til netop dette:

Vi Entertainment Weekly bliver det første og vidunderlige billede af Larson i fuldt kostume afsløret!

Billedet afslører en del om den kommende film, ikke mindst om hvordan Carol Danvers’ historie kommer til at optræde, da hun denne gang har det klassiske røde, blå og gule Captain Marvel-kostume på. 

Derefter er flere øvrige billeder kommet af en ung Nick Fury (stadig spillet af Samuel L. Jackson i heftig CGI-makeup), det første billede af Jude Law som Mar-Vell og introduktionen af den overjordiske race Skrull (de grønne gutter på billede #4) - velkendte rumvæsner i tegneserierne, men nye i filmsammenhæng:

Captain Marvel får dansk biografpremiere den 7. marts 2019.