Venom og Tarantino får nye premieredatoer!

Se de nyeste ændringer
Billede
(© Sony Pictures)

Der er gode nyheder at finde op til weekenden! Flere kommende (og særdeles hypede) film har fået ændret premieredatoer. Det betyder bl.a., at vi får lov til at se Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood hele to uger før end tidligere annonceret.

Filmen er nu sat til premiere i de danske biografer den 25. juli (2019) frem for den 8. august. I USA får filmen desuden premiere den 26. juli, og ikke længere den 9 august, der markerer 50. året for Charles Mansons forbrydelser, hvor bl.a. Sharon Tate blev myrdet.

Andre ændringer gælder superheltefilmen Venom, som udkommer i USA den 11. oktober frem for den 18. oktober, mens det biografiske drama First Man kommer to uger senere end forventet, dvs. den 25 oktober. 

Sidst kan der nævnes, at den kommende genindspilning, Charlie's Angel, kommer ca. 3 måneder før i biograferne, nemlig den 6. juni (2019) frem for den 26. september, som var filmens premieredato før. Der er knap nok gået to uger, siden det kom frem, at Kristen Stewart, Naomi Scott og Ella Balinska skal spille de tre nye engle-agenter.