Star Wars 9 får et skud Ringenes Herre

Dominic Monaghan er nyeste i galaksen
Billede
(© SF Studios)

Vi kunne for nyligt dele en god del af navnene, der vil medvirke i Star Wars: Episode IX

Nu hvor optagelserne endeligt er gået i gang, har Disney, Lucasfilm og instruktør J.J. Abrams også tilføjet Dominic Monaghan, der især er kendt som hobbitten Merry i den ligeledes elskede Ringene Herre-franchise.

Monaghans rolle er stadig ukendt og vil formentlig forblive hemmelig helt op til første trailer.

Vi ved dog, at Abrams og Monaghan har arbejdet sammen før på pilot-afsnittet til tv-serien 'Lost', hvilket også var tilfældet med en anden nytilkommer, Keri Russell, der kendte Abrams fra tv-serien 'Felicity'. Instruktøren er altså ude og hente gode bekendtskaber og samarbejdspartnere ind fra fortiden. 

Læs også: skal vrede Star Wars-fans lige slappe lidt af?

Resten af rollebesætningen er delt mellem nye ansigter og gamle kendinge.

Rey (Daisy Ridley), Kylo Ren (Adam Driver), Finn (John Boyega), Poe Dameron (Oscar Isaac), Maz Kanata (Lupita Nyong'o), General Hux (Domhnall Gleeson), Rose (Kelly Marie Tran), Chewbacca (Joonas Suotamo) og Liuetenant Connix (Billie Lourd) vender alle tilbage side om side med legendariske karakterer som Mark Hamills Luke Skywalker, Billy Dee Williams Lando Calrissian og afdøde Carrie Fishers Prinsesse Leia. Sidstnævnte via flere ikke hidtil brugte optagelser fra The Force Awakens, som J.J. Abrams også instruerede. 

Sagaens nye navne er - udover Monaghan og Russell - Naomi Ackie (Lady Macbeth) og den ærkebritiske Richard E. Grant, der forhåbentligvis skal befinde sig på karaktergalleriets mørke side.

Star Wars: Episode IX får dansk premiere den 19. december 2019.