Star Trek 4 uden Captain Kirk?

Chris Pine og Chris Hemsworth måske ude
Billede
(© UIP)

Fortsættelsen til Star Trek Beyond, det kommende fjerde kapitel i den nye rumsaga, er i fare for at miste både sin hovedrolle og en særdeles vigtig tilføjelse til universet.

Ifølge The Hollywood Reporter er både Chris Pine, der spiller selveste Captain Kirk, og Chris Hemsworth, der gerne skulle reprise sin rolle som Kirks far, på vej væk pga. økonomiske uoverensstemmelser.

De to skuespillere er åbenbart blevet bedt om at gå ned i løn, da franchisen ikke er så indtjenende som fx Marvel-filmene. Men begge står fast på, at de vil betales ud fra den oprindelige kontrakt.

Paramount Pictures har ikke kommenteret på sagen, men tidsrejsefilmen vil formentlig ikke give særlig meget mening uden de to gange Chris.

En ny 'Star Trek' uden Kirk er i det hele taget svær at forestille sig. Og deri ligger problemet, da samme artikel nævner, at de andre skuespillere, Zoe SaldanaZachary QuintoKarl UrbanSimon Pegg og John Cho, alle forventes at være ombord. Kan Paramount virkelig fortsætte sagaen UDEN Kirk?

Pine og Hemsworth er begge A-liste-skuespillere efter succesfulde film som Wonder Woman og samtlige Avengers- og Thor-film.

S. J. Clarkson (Jessica Jones, Succession) skal, hvis alt går vel, som den første kvinde i science fiction-serien instruere filmen, og premieredatoen afventer vi stadig.