Ny stærk Biografklub Danmark sæson - 2018//2019

Køb medlemskab og få 10 kvalitetsfilm til halv pris! (advertorial)
Billede
(© Biografklub Danmark)

Biografklub Danmark er en landsdækkende filmklub, der giver dig en perlerække af nøje udvalgte kvalitetsfilm til halv pris. Biografklubben har eksisteret i 24 år og tilbringer hvert forår mange timer i biografmørket for at håndplukke de absolut bedste film til den nye sæson. Som medlem af klubben kan du i år se 10 udvalgte film til halv pris i lige den biograf der passer dig – så længe filmene vises.

I årets program er der både danske og udenlandske filmperler, prisvindende instruktører, dygtige skuespillere og medrivende historier.

Et medlemskab til Biografklub Danmark koster kr. 98,- og giver dig rabatkuponer til alle 10 film, så du kan se dem til halv pris i netop din favoritbiograf. Du kan købe medlemskab her: www.biografklubdanmark.dk

Du har mulighed for at sende en rabatkupon videre til en ven, hvis du selv er forhindret, eller hvis du bare vil forkæle en ven med en biografbillet til halv pris. Medlemskabet giver dig også en række andre fordele bl.a. invitationer til en række forpremiere i årets løb til halv pris, konkurrencer, nyhed og mange kulturtilbud og rabatter.

Nedenfor får du et overblik over Biografklub Danmark-filmene i den nye sæson. Første film har biografpremiere 30. august 2018 og den sidste har premiere den 13. juni 2019.  

1. Lykke-Per
Bille Augusts stjernebesatte danske storfilm

Et hovedværk i den danske litteratur fortælles nu i det helt store format i Bille Augusts episke kærlighedsdrama 'Lykke-Per', baseret på Henrik Pontoppidans Nobel-prisvindende klassiker. På jagt efter lykken flytter Per (Esben Smed) væk fra sit strenge barndomshjem i Jylland og sætter sejl mod København for at studere til ingeniør. Han er en moderne iværksætter og pionér med visionære drømme om at ændre Danmark. Selvom han er fattig kaster han sig ud i det muntre selskabsliv, hvor han forelsker sig hovedkulds i den jødiske rigmandsdatter Jakobe (Katrine Greis-Rosenthal). Hun fascineres af Pers stædighed og må til sidst give efter for kærligheden. Nu burde Pers lykke være gjort, men trods al sin fremgang har han svært ved at bryde båndene og slippe af med fortiden…

Lykke-Per har premiere 30. august 2018.

2. The Wife
Pragtpræstation af Glenn Close

Joan Castleman (Glenn Close) er en intelligent og smuk kvinde – den perfekte hustru. De sidste 40 år har hun tilsidesat sit eget talent, sine drømme og ambitioner for at støtte op om sin karismatiske mand Joe (Jonathan Pryce) og hans imponerende litterære karriere. Hun har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor. De har opbygget et ægteskab udelukkende på Joes præmisser. Men Joan er ved at nå sit bristepunkt. Den største aften i Joes liv – den aften hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris – kronjuvelen i en fantastisk karriere, beslutter Joan at konfrontere ham og røbe hemmeligheden bag hans karriere. ”The Wife” er en intens og gribende rejse – en fejring af kvinder, frigørelse og modet til at finde tilbage til sig selv! 

The Wife har premiere 27. september 2018.

3. Den tid på året
Paprika Steen og Sofie Gråbøl i nyt underholdende familiedrama

Hjemme hos Katrine (Paprika Steen) og Mads (Jacob Lohmann), en helt almindelig familie, skal man i år atter samle hele familien om en traditionsrig juleaften med salmesang og andesteg. På en aften som denne er der naturligvis plads til alle, de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest. På overfladen sitrer en intens stemning af irritation, der er ligeså antændelig som et tørt grantræ, og efterhånden som maden falder tungt og julegaverne skuffer, brister enhver illusion om julefred. For intet er som vi bilder os ind på den tid af året.

Den tid på året har premiere 8. november 2018.

4. A Star is Born
Gribende kærlighedsdrama med Bradley Cooper og Lady Gaga

Bradley Cooper springer ud som instruktør og spiller også den erfarne musiker Jackson Maine, der ved et tilfælde opdager - og bliver stormende forelsket i kunstneren Ally (Lady Gaga). Hun knokler som servitrice og har næsten opgivet sin drøm om at slå igennem som sangerinde... indtil Jack lokker hende ind i spotlightet. Men selvom Allys karriere hurtig tager fart, vakler deres skrøbelige kærlighedsforhold, da Jack kæmper en hård kamp mod sine indre dæmoner. Ally spilles fuldkommen fremragende af Lady Gaga.

A Star is Born har premiere 6. december 2018.

5. Før frosten
Jesper Christensen i gribende og stærk rolle som bonden, der indgår en skæbnesvanger pagt

Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede, og med udsigten til endnu en hård vinter står bonden Jens (Jesper Christensen) overfor et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe bort, og det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord. Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn?
Bag filmen står instruktør Michael Noer, der tidligere har lavet stærke dramaer som Nordvest og Nøgle Hus Spejl samt senerest stået bag Hollywood-genindspilningen af fængselsdramaet Papillon.

Før Frosten har premiere 10. januar 2019.

6. Green Book
Morsom, rørende og sand historie om et helt uventet venskab.

New York, 1962. Da udsmideren Anthony ”Tony Lip” Vallelonga (Viggo Mortensen) får et jobtilbud som chauffør for pianisten Dr. Don Shirley (Mahershala Ali) overvejer han at afvise tilbuddet, da han opdager, at Shirley er sort. Men Tony og hans familie har brug for pengene, og de to mænd tager på en to måneder lang turne i de amerikanske sydstater. Undervejs bliver Tony chokeret over sydstaternes behandling af sorte amerikanere. Han påtager sig rollen som Dons beskytter, og et uventet venskab opstår mellem chaufføren fra arbejderklassen, der elsker rock’n’roll og sin familie, og den sofistikerede musiker.

Green Book har premiere 21. februar 2019.

7. Dronningen
Trine Dyrholm forfører 17-årig stedsøn i nyt dansk drama.

Trine Dyrholm har den absolutte hovedrolle i instruktør May el-Toukhys opfølger til den prisbelønnede succesdebut Lang historie kort. Anne (Trine Dyrholm) regerer med stor myndighed i sit eget liv. Hun er succesfuld og kompromisløs i sit virke som advokat og lykkelig gift med lægen Peter (Magnus Krepper), med hvem hun har to døtre. Men da hun forfører sin 17-årige stedsøn, Gustav (Gustav Lindh), sætter hun alt over styr. 'Dronningen' er en fortælling om begærets pris og løgnes magt og er et portræt af et menneske, der drages mod et valg med uoverskuelige konsekvenser.

Dronningen har premiere 28. marts 2019.

8. Gøg og Gokke
Nu kommer dramaet om den legendariske komikerduo Gøg og Gokke.

'Gøg og Gokke' handler om Oliver Hardy og Stan Laurel, som helt tilbage i stumfilmens tid blev verdenskendte for deres komiske slapstik og herlige barnlige optrin. Det er dog ikke kun deres fantastiske komiske talenter, instruktør Jon S. Baird har fokuseret på, men også årene efter de to komikeres imponerende karriere. Filmen er en gribende beretning om deres problematiske venskab og arbejdsmæssige fællesskab. Da duoen forsøger at genstarte karrieren med en tour til efterkrigstidens Storbritannien, viser det sig, at de ikke nyder den samme popularitet som de tidligere gjorde i biograferne. Spørgsmålet er, om denne rejse vil blive Laurel (Gøg) og Hardys (Gokke) svanesang?

Gøg og Gokke har premiere 25. april 2019.

9. Kvinde på Krigsstien
Humørfyldt og intelligent feel-good om en skruk øko-aktivist. 

En herlig og højaktuel feel good-film, der formår at tackle påtrængende globale dagsordener med lige dele humor, drama og musikalitet. Halla er en islandsk kvinde, der erklærer krig mod den industri og de politikere, som truer med at ødelægge hendes land. Hun går radikalt til værks, men så kommer et forældreløst barn ind i ligningen. Halldóra Geirharðsdóttir  er en åbenbaring af kvindelig trods, sensualitet og virkelyst, mens den storslåede islandske natur bidrager med sit. Og når musikken bevæger sig ind i billedrammen, spilles der, så englene synger med i det høje.

Kvinde på Krigsstien har premiere 23. maj 2019.

10. De frivillige
'En Mand der hedder Ove' møder 'Det’ bare Mænd'.

Den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns (Jacob Lohmann) er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere, med forbindelser til hans mere lyssky forretningsforbindelser, vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling har de et fængselskor, hvor den indsatte Niels (Anders Matthesen) er selvudnævnt korleder. Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp med Niels om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er ikke en kamp, der udkæmpes med muskler, men med list tyranni og højskolesange!

De Frivillige har premiere 13. juni 2019.