Første foto fra Star Wars 9 og Terminator 6

Se også de nye Spider-Man drager i Spider-verse
Billede
(© 20th Century Fox)

I 2019 venter de næste to kapitler i nogle af historiens største sci-fi franchises, nemlig Terminator 6  og Star Wars: Episode IX.

Nu har vi også fået de to første kig på optagelserne - det drejer sig dog om to meget forskellige billeder.

Fra 'Terminator 6' har vi fået det første officielt foto fra Paramount, der viser filmens seje kvindelige trio bestående af Natalia Reyes som Dani Ramos, Mackenzie Davis som Grace og selvfølgelig Linda Hamilton som Sarah Connor, der vender tilbage til rollen efter 27 år!

Den nye robot-film byder selvfølgelig også på Arnold Schwarzeneggers T-800, men beskrives som et semi-reboot, der vil fungere som en efterfølger til Terminator 2: Judgement Day og har skaber James Cameron ombord som producer.

Disney og Lucasfilm har ligeledes delt det første billede fra den kommende Star Wars-film i forbindelse med, at optagelserne nu er startet. Det skete på instruktør J.J. Abrams' twitter, hvor han også sendte nogle tanker til Carrie Fisher, Rian Johnson og George Lucas. Se hele holdet som skal medvirke i Star Wars: Episode IX her.

Ydermere er der også blevet offentliggjort et nyt billede til den kommende Spider-Man-animationsfilm Into the Spider-verse, der vil byde på flere udgaver af den elskede edderkoppe-helt. Det er også netop det, som det nye foto kredser rundt om, da vi ser filmens hovedkarakter Miles Morales kigge på flere udgaver af den ikoniske Spider-Man dragt.

 

 

Spider-Man: Into the Spider-verse får premiere den 13. december.

Terminator 6 får premiere den 21. november 2019.

Star Wars: Episode IX får premiere den 19. december 2019.