Ugens premierefilm

Honningeventyr, Jomfru Marias genfærd og et hospital for kriminelle
Billede
(© Bien Maja: På nye honningeventyr/UIP)

Premierefilmene i denne uge byder på en animeret efterfølger, et hospital kun for kriminelle, et mordmysterium og Jomfru Marias genfærd.

Klik på titlerne for at læse mere og bestille billetter.

Bien Maja: På nye honningeventyr
Animationsfilmen er fortsættelsen til Bien Maja, der handler om den lille vakse bi. Bien Maja har en drøm om at deltage i De Olympiske Lege for honningbier! Men desværre har biernes kejserinde helt andre planer og gjort krav på halvdelen af den honning, som Maja og de andre bier har høstet. Sammen med sin gode ven Willi tager de sammen til kejserinden for at ændre hendes mening.

Hotel Artemis
I action-thrilleren 22 år har Sygeplejersken styret Hotel Artemis - et hemmeligt hospital kun for kriminelle med medlemskab. Stedets sikkerhed opretholdes gennem nogle meget stringente regler, der involverer, at de lyssky patienter ikke må slå hinanden ihjel, mens de er indlagt. Da både Sygeplejersken og stedets kriminelle gæster begynder at bøje reglerne, udvikler stedet sig imod det rene kaos. I filmen spiller Jodie Foster med i hendes første filmrolle i fem år.

Åbenbaringen
Det franske drama følger journalisten Jacques, der rekrutteres af Vatikanet til at undersøge en mystisk sag i en fransk landsby, hvor en pige påstår at have set Jomfru Marias genfærd. På grund af sit syn har den unge Anna fået sig et stort følge af troende fra landsbyen, og hun splittes nu mellem offentlighedens opmærksomhed og sin personlige tro. Journalisten spilles af Vincent Lindon, der senest kunne opleves som kunstneren Auguste Rodin i en biografisk film.

Beast
Dramaet handler om et isoleret lille øsamfund, hvor den unge kvinde Moll forelsker sig i den gådefulde outsider Pascal, der hjælper hende med at bryde fri fra en undertrykkende familie. Men da Pascal pludselig mistænkes for en række brutale mord, må Moll vælge, om hun vil stå ved Pascals side og forsvare ham. Det er instruktørens spillefilmsdebut, og på rollelisten er bl.a. Johnny Flynn, der har medvirket i Skyerne over Sils Maria.