Årets hidtil største film 2018

Top 10 i Danmark
Billede
(© Black Panther/Walt Disney Pictures)

John Mogensen, Avengers og Pixar står for flest solgte billetter i biograferne i Danmark. Det er status for det første halvår 2018, som også har budt på flere Oscar-succeser og en enkelt erotisk trilogiafslutning.

Dansk film er repræsenteret af to titler (Så længe jeg lever og Hodja fra Pjort), hvilket er halvdelen i forhold til samme periode sidste år. En enkelt på listen havde premiere i 2017 (Jumanji: Welcome to the Jungle), men formår alligevel at snige sig med i bunden af top 10.

Læs også: Årets hidtil bedste film 2018

Samlet set er der for året blevet solgt 12 % færre biografbilletter sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket står i kontrast til USA, der på kvartalsbasis har sat salgsrekord i april-juni. De danske tal er næppe hjulpet af en usædvanligt solrig periode, VM i fodbold og enkelte kommercielle flop.

På verdensplan er den bedst sælgende film Avengers: Infinity War med lidt over 2 mia. dollars i indtjening, mens Black Panther er størst i USA med 699.816.698 dollars i banken.

De hidtil bedst sælgende film i Danmark 2018*

1. Så længe jeg lever (408.227)
2. Avengers: Infinity War (358.758)
3. Coco (343.982)
4. Fifty Shades - Fri (303.535)
5. Black Panther (279.267)
6. Deadpool 2 (257.012)
7. Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (230.312)
8. Jumanji: Welcome to the Jungle (198.846)
9. Jurassic World: Fallen Kingdom (182.578)
10. Hodja fra Pjort (168.840)

* Kilde: FAFID