Tom Holland afslører titlen til Spider-Man 2

Se videoen
Billede
(© Sony)

Fortsættelsen til Spider-man: Homecoming starter optagelserne til juli, og i dag er filmens titel blevet afsløret.

Titlen bliver Spider-Man: Far From Home.

Skuespilleren Tom Holland delte nyheden via en lille iscenesat hilsen til sine fans (se videoen forneden), hvor han kom til at vise titlen på sin ipad. Holland er tidligere blevet kendt for at komme til at afsløre diverse ting på sociale medier, så Marvel og Sony har bare fortsat stilen.

Som Holland selv siger, er det svært at forudse, hvad der vil ske i det nye Spidey-eventyr... især fordi (SPOILER ALERT) helten døde i Avengers: infinity War.

Titlen lader dog til, at tage Kevin Feiges udmeldning om, at Spider-Man denne gang vil rejse verden rundt, tages ganske seriøst. 'Far From Home' er vel det modsatte af 'Homecoming'.

Jake Gyllenhaal er ny i franchisen som skurken Mysterio, mens Michael Keaton, Marisa Tomei og Zendaya alle vender tilbage i Jon Watts fortsættelse til sin egen succes fra 2017.

Spider-Man: Far From Home får dansk premiere den 11. juli 2019.

 

Sorry for no announcements, but I love you guys ♥️

Et opslag delt af ✌️ (@tomholland2013) den 23. Jun, 2018 kl. 5.39 PDT