Ridley Scott: Tv-serier er et problem for spillefilmen

Har den ikoniske Alien-instruktør ret?
Billede
(© Twentieth Century Fox)

Den legendariske instruktør Ridley Scott er manden bag film som Alien, Blade Runner, Gladiator og Prometheus. Men han er også producer på op til flere tv-serier, bl.a. ’Taboo’ og ’The Terror’.

Nu har Ridley Scott talt med IndieWire, bl.a. om netop tv-serier kontra spillefilm. Her ser han et problem mellem de to formater og udtaler bl.a.:

- Der er så mange originale, opfindsomme, innovative ting, der kommer ud af tv-mediet. Det er virkelig et stort problem for spillefilmsforretningen.

Men han fortæller også om fordelene ved at arbejde med tv modsat spillefilm, hvor han bl.a. siger, at det kunne være spændende at instruere en hel sæson af en serie. Han bliver således spurgt ind til det at arbejde med tv:

- Jeg nød det virkelig. Jeg elsker hastigheden. Jeg kan godt lide at arbejde hurtigt. Jeg vil helt sikkert gerne lave en serie. Sandsynligvis bare et pilot-afsnit, men du ved, når du først er i gang, vil du gerne gøre det hele. Jeg tror ​​at lave det hele bliver ret udfordrende, hvis du laver en afsluttet serie. Seks afsnit ville være til at gennemføre. Ti afsnit begynder at blive ret langt.

Er der noget om snakken? Vælger folk tv-serier frem for film? Hvad gør du?