Cookie- og Privatlivspolitik
Jurassic Park-filmene: Bedst til værst

Jurassic Park-filmene: Bedst til værst

Dinoerne rangeret

Stem op!
28
Stem ned!
0
(reset)

Premieren på Jurassic World: Fallen Kingdom markerer den femte film i serien om fortidsøglerne, der startede i 1993 med Steven Spielbergs Jurassic Park.

Filmen blev en verdensomspændende succes med sine banebrydende effekter og tårnhøje underholdningsniveau. Børn og barnlige sjæle var nu ramt af dino-feber, som først ebbede ud flere år senere - for så at vende tilbage i midten af dette årti.

SE OGSÅ: Varm op til Jurassic World 2 med kino.dk podcast

Men de populære eventyrfilm svinger noget i kvalitet fra det sublime til det overflødige. Derfor rangerer vi serien fra bedst til værst, og sjældent (hvis overhovedet nogensinde) har vi været så enige i placeringerne. Men er du også enig?

Stem på din egen favorit forenden og uddyb gerne i kommentarsporet.

Jurassic World: Fallen Kingdom får premiere den 7. juni, og billetsalget er startet.

Jurassic Park/Universal
1. Jurassic Park (1993)

Steven Spielberg lagde grundstenen for den moderne blockbuster i 1975 med Jaws, og han gentog selv monstersuccesen ved at genoplive fortidens øgler i 'Jurassic Park' med moderne teknologi og storslået opfindsomhed. Kombinationen af verdens fedeste forlystelsespark på en tropisk ø, videnskabsmænd med dårlige beslutningsevner og selvfølgelig dinosaurer gengivet i hidtil uset ”naturtro” form gav pote. Samtidig var plottet, med en gruppe voksne og børn (ført an af Sam Neill og Laura Dern) fanget i den livsfarlige suppedas, appellerende til de fleste, og en nyklassiker var født.

Mindeværdigt citat: Dr. Ian Malcolm: "God creates dinosaurs. God destroys dinosaurs. God creates man. Man destroys God. Man creates dinosaurs." Dr. Ellie Sattler: "Dinosaurs eat man. Woman inherits the earth."

Billetsalg i DK: 796.161

Jurassic World/UIP
2. Jurassic Word (2015)
Hvis hensigten med 'Jurassic World' var at genoplive interessen for det filmiske dino-univers med en underholdende rutsjebanetur, der var tro mod den oprindelige film, lykkedes missionen med bravur. De to efterfølgere var glemt, og filmen føltes som en større, vildere og flottere version af blockbusteren fra 1993, men planen blev udført på bekostning af originaliteten. Samtidig havde den ret så uprøvede instruktør, Colin Treverrow, hyret en af tidens mest charmerende skuespillere til hovedrollen, Chris Pratt, og resultatet blev ”Jurassic Park for en ny generation”, der samtidig overgik samtlige kommercielle estimater med over 1,6 mia. dollars i indtjening på verdensplan.

Mindeværdigt citat: Owen: "Don't worry. It's gonna be just like taking a walk in the woods... 65 million years ago."

Billetsalg i DK: 458.479

The Lost World: Jurassic Park/Universal
3. The Lost World: Jurassic Park (1997)
Sam Neill og Laura Derns karakterer var ude, Jeff Goldblums Ian Malcolm havde overtaget hovedrollen, og dinoerne stod nu klar til en King Kong-lignende urbanisering. Steven Spielberg gik i en mørkere retning, ligesom han tidligere havde gjort med en anden toer, Indiana Jones and the Temple of Doom, og resultatet er sammenligneligt. Fornemmelsen af rendyrket eventyr trådte i baggrunden, og i stedet blev det en rodet affære, der fik middelmådige anmeldelser og blot hentede lidt over halvdelen af etterens indtjening i USA.

Mindeværdigt citat:  Dr. Ian Malcolm: "Oh, yeah. Oooh, ahhh, that's how it always starts. Then later there's running and um, screaming."

Billetsalg i DK: 371.684

Jurassic Park III/Universal
4. Jurassic Park III (2001)
Til seriens tredje kapitel havde Spielberg overladt instruktørjobbet til Jumanji-bagmanden Joe Johnston, der desværre ikke havde samme flair for computerskabte effekter som sin forgænger. Til gengæld var Sam Neill tilbage som Dr. Grant, der lokkes til at drage til øen Isla Sorna, som naturligvis er blevet overtaget af dinosaurer. Flyveøglerne var højdepunktet i en ellers skuffende film, som havde et utal af ulogiske sekvenser og slukkede lyset for franchisen i 14 år.

Mindeværdigt citat: Amanda: "This is how you make dinosaurs?" Dr. Grant: "No, this is how you play God."

Billetsalg i DK: 116.047

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
ole

Tja jeg er nok en af dem der har den omvendte rækkefølge i forhold til de fleste så

1: Jurassic world II
2: Jurassic world I
3: Jurassic park III
4: Jurassic park II
5: Jurassic park I

Denne serie for mig har altid stået for høj action hvor man helst skal slukke hjernen. Det regnede jeg ikke med i Jurassic park I og blev fælt skuffet. Dyrene opførte sig unaturlige og animationen var elendig. Jo nyere, jo bedre er animationen og barnet i mig kan lide at dyrene er heltene - menneskerne er kun en lille snack. Så glæder mig allerede til Jurassic park 20 om 25 år

VIPER

Der er ik' så meget at snakke om herfra!

1). Jurassic Park (1993).

2). The Lost World: Jurassic Park (1997).

3). Jurassic Park III (2001).

4). Jurassic World (2015).

-Er det bare mig eller er de rødhårede kvinder bare ikke de skarpeste i denne franchise...Nårh-ja, og så lige hende blondinen i 3'rn, kæft hvor hun larmede! -Hvem **** er dum nok til at stå med en megafon og råbe på sådan en farlig ø!?! -Istedet for at råbe på sin søn, kunne hun ligeså godt råbe "Hej, jeg hedder frokost"!!!

-Synes også det var helt galt at Chris Pratt pludselig kunne kontrollere raptorerne i 4'rn. Det trak altså de seje små hurtige sataner lidt ned synes jeg! = Nej tak Hollywood!!!

-Vildt glad for Jeff Goldblum vender tilbage i den kommende!

~Life will find a way!...-And so will i, to the Cinema! :)

Torstenuser/867526

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg kan godt lide Chris Pratt, men historien i Jurassic World bliver netop al for fjollet.

DJN

"Samtidig var plottet, med en familie (ført an af Sam Neill og Laura Dern)... "

De var ikke en familie.

Maria

Den første Jurassic Park er selvfølgelig den bedste!

Den var original, havde den rette mængde mystik, eventyr, uhygge og drama. John Williams sætter lige prikken over i’et med et fantastisk soundtrack. Når jeg hører titelmelodien, giver det stadig gåsehud på armene!

Jeg er også enig i jeres rækkefølge, med den nye på andenpladsen efterfulgt af The Lost World. The Lost World var en okay efterfølger, men det originale var væk og dermed mister den noget af magien.

3`eren i den første trilogi var bare rigtig uheldig og burde nok ikke være blevet produceret. ;)

Jeg håber Jurassic World kan holde niveauet. Vi må se når turen går i biografen på søndag!

Joe

Uden tvivl den første i serien!

Jeg ville dog bytte Jurassic World ud med The Lost World. World var fin nok, men den fangede ikke rigtig universet.
Jeg brød mig heller ikke så meget om alt det der med at Velociraptorerne nærmest forstod Chris Pratt's karakter. Det fangede mig ikke, men okay underholdende film.

Den første film er én af min absolut favorit film nogensinde!

Thomas

Der er vist ikke så meget tvivl om at originalen er den bedste.
Her var idéen ny og spændende og det skulle de andre film overgå.
Det er fordelen ved at være den første i en serie.

Efterfølgerne er god underholdning men giver ikke så meget nyt til universet.
Men der er til gengæld mange gode referencer til den første film.

Min rækkefølge vil nok se ud på samme måde:

Jurassic Park
Jurassic World
Nr 2
Nr 3

Anders N

Fordi INTET i filmserien, eller i filmhistorien - hverken før eller siden - kan sammenlignes med den scene, hvor frk T-Rex bryder ud af indhegningen, og Ian Malcolm siger: "Boy, do I hate being right all the time!"

Rasmus/Musen

"Ingen anden dinosaurfilm i denne verden er, eller vil nogensinde komme til at overgå denne dræber".

Et sandt mesterværk, som bare holder dagen i dag.
Jeg kan ikke sige andet end det.

Okay måske lige et enkelt ord:
ROAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARTASTISK!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Rasmus/Musen

Jeg er også bare glad for at lytte med her på sitet.

2 timer siden
Rasmus/Musen

WOW må man lige sige. Sikke et flot resultat animationsfilmen De Utrolige 2 har fået på sin første åbningsweekend.

2 timer siden
Isabella

Min kæreste og jeg så den første film, og blev positivt overrasket og helt vild med dette univers.

3 timer siden
Segoyuser/116755
Segoyuser/116755

Tja synes heller ik alle er fra faceapp men sjovt ser det da ud!! Godt fanget med det foto !

4 timer siden
Isabella

Er lidt ked af det på Ant-mans vejne, hvordan kan han ikke være mere wanted?

5 timer siden

Aktive debatter