Indiana Jones 5 udskudt mindst 1 år

Ny manuskriptforfatter er hyret ind
Billede
(© Disney)

Det ser ud til, at Indys comeback til det store lærred lader vente på sig. Det blev ellers meldt ud tidligere i år, at Harrison Ford havde børstet støvet af hatten og pisken, og sammen med Steven Spielberg var klar til at starte optagelser på Indiana Jones 5 til april næste år.

Men nu melder kilder tæt på produktionen dog, at optagelserne er blevet udskudt mindst nogle måneder, hvis ikke et helt år, det skriver Variety.

En del af problemet er efter sigende, at flere centrale medlemmer af det kreative hold endnu ikke godkendt et færdigt manuskriptet. Det forlyder derfor også, at man har hyret en ny skribent til at udfærdige et nyt udkast efter Jurassic Park-manuskriptforfatter David Koepps første forsøg.

Denne forfatter er ingen ringere end Jonathan Kasdan, søn af Raiders of the Lost Ark-forfatteren Lawrence Kasden. Junior er i øjeblikket aktuel i biograferne med Solo: A Star Wars Story, som han faktisk har forfattet med farmand.

Både Spielberg og Ford er forsat tilknyttet projektet om den eventyrlystne arkæolog, men de to herrer bliver hverken yngre eller ser ud til at få en mindre travl kalender. Spielberg er således i gang med forberedelserne til en genindspilning af musicalen 'Westside Story'.

'Indiana Jones 5' første premieredato lød 10. juli 2020. Disney har endnu ikke fjernet filmen fra premierekalenderen, en ny dato afventes derfor.