Cookie- og Privatlivspolitik
Harry Potter-skurk som James Bond-skurk?

Harry Potter-skurk som James Bond-skurk?

Rygterne svirrer

Stem op!
12
Stem ned!
0
(reset)

Som altid skal man tage det med en gran salt, når rygterne begynder at svirre op til en kommende James Bond-film. Men her kommer det nyeste.

Denne gang handler det om Bond 25, der ifølge den britiske avis The Mirror er godt på vej til at finde sin nye skurk.

Hvis rygterne er sande, kan det blive første gang en kvinde skal spille hovedskurken alene, og selveste Helena Bonham Carter skulle være producenternes første valg.

Bonham Carter virker til at være et godt valg, eftersom hun er yderst britisk, har ferm erfaring med at være ondsindet fra fx Harry Potter-filmene, hvor hun spillede Bellatrix Lestrange, og sidst men ikke mindst er en respekteret skuespillerinde.

Andre rygter peger dog på Daniel Craigs Tomb Raider-medspiller Angelina Jolie som skurkinden. 

Læs også: Alt vi ved om Bond 25

Vil Agent 007's sidste omgang med Craig i rollen vitterligt blive fældet af en kvinde? I så fald ville det være både modigt og velkomment. Eller hvad siger I?

Danny Boyle instruerer, John Hodge skriver manuskriptet, mens Ben Whishaw, Naomie Harris og Ralph Fiennes alle forventes at vende tilbage til MI6-universet. 

Bond 25 får dansk premiere den 7. november 2019. 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rizzo

Nu må jeg indrømme at det er mange år siden jeg har set den, men er hovedskurken i Octopussy ikke en kvinde?

christoffer

Hej Kino. Det er ikke korrekt, at det ville være første gang, at en kvinde er skurken. Sophie Marceau spiller en af hovedskurkene, Elektra, i "The World Is Not Enough" med Pierce Brosnan som James Bond

Stine Teglgaard

Er Victor Zokas ikke hovedskurken her? Ellers må jeg lige omformulere det, vi kan jo heller ikke vide, om Bonham Carters rolle ville dele sporlightet med en anden (måske mandlig) skurk.

Tak for feedback

MVH Stine

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.