Marvel har planer om en film med muslimsk superhelt

En ny Avenger?
Billede
(© Marvel Comics)

Marvels Black Panther er endt som en kulturel milepæl, der viste Hollywoods forstokkede pengemænd, at publikum er klar til meget mere end de traditionelle film-protagonister. Helte kan komme i alle former og størrelser.

Nu ser det så ud til at Marvel igen er klar til at skubbe til det konservative film-system - og bringe en superhelt på banen, som ikke ses særlig tit i blockbuster-verden. Nemlig en muslimsk superhelt.

Det afslørede Marvel-boss Kevin Feige i et interview med BBC:

- Vi optager 'Captain Marvel' med Brie Larson lige nu. Ms. Marvel, som er en anden tegneseriekarakter, en muslimsk heltinde der er inspireret af Captain Marvel, er helt sikkert noget af det, vi arbejder på. Vi har planer om det, efter vi har introduceret Captain Marvel til verden.

Kamal Khan er det borgerlige navn på Ms. Marvel, der blev introduceret i tegneserierne i 2014, og hun er en såkaldt "inhuman", som er i stand til at skifte form samt strække og forstørre sig selv.

Khan er faktisk senere blevet en del af Avengers-holdet i tegneserierne, hvilket måske kunne indikere, at hun bliver en del af en mulig Avengers 5.

Karakteren er lynhurtigt blevet et symbol på anti-racisme, hvor hun bl.a. i 2015 blev malet på en bus som et modsvar til en anti-islam kampagne.

Captain Marvel får premiere den 7. marts 2019 - og bliver den første kvindelige solofilm i MCU.

 

Avengers: Infinity War kan ses i biografen nu.