Cookie- og Privatlivspolitik
Avengers 5 kan være på vej

Avengers 5 kan være på vej

Disney bekræfter

Stem op!
35
Stem ned!
0
(reset)

Avengers: Infinity War vælter pt. billetlugerne verden over med nye rekorder hver dag.

Resultater har ifølge The Playlist fået direktøren for Disneys, Bob Iger, til at komme med følgende udtalelse i tirsdags:

- Vi har planlagt Marvel-film, der vil tage os godt ind i det næste årti. Jeg tror, vi vil forsøge os med, hvad man kan kalde en ny franchise foruden Avengers, men det betyder ikke, at du ikke kommer til at se mere til The Avengers på sigt. Vi har bare ikke lavet nogle erklæringer herom, lød det fra Iger, der fortsatte:

- Ud fra karakterernes popularitet og ud fra franchisens popularitet, så tror jeg ikke, folk skal konkludere, at der aldrig kommer flere Avengers-film.

Læs også: Marvel-faserne forklaret

Hermed har Disney altså åbnet op for muligheden for mere af Iron Man, Captain America, Thor, Black Widow, Hulk og de andre efter den såkaldte fase tre, der ellers eftersigende markerer slutningen på Nick Furys originale hævnehold.

De indtil videre 19 film indenfor Marvel Cinematic Universe har indtjent over 16 milliarder dollars på verdensplan. Den fjerde - og måske ikke sidste alligevel - Avengers-film udkommer 2. maj 2019.

Avengers: Infinity War er aktuel i de danske biografer.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

At uanset hvad, så skal Marvel nok blive ved med at lave masser af superheltefilm langt ud i fremtiden. Om en femte Avengers film bliver en af disse, det er jeg sådan set lidt ligeglad med lige nu. Det er bare helt sikkert, at med en sådan en udbredt genre at tage fat i, så skal der helt sikkert nok komme rigtig meget af det senere hen.

Spørgsmålet er så bare, hvor længe kreativiteten kan blive ved med at holde? Fordi som jeg føler det personligt, så er det altså snart bare det rene "smadre-party" vi ser om og om igen. Der kommer til tider en lille smule nytænkning til universet, men ikke noget, som jeg egentlig føler som det helt store.
Jeg kan også godt lide superheltefilm, men der er snart bare ved at være så mange, så det til sidst går hen og bliver lidt kedeligt, synes jeg.

Men det bliver interessant at se, hvad der mon kan ske i fremtiden for superheltene på film. Et eller andet må der jo ske.

Lasseuser/249033

Vent, mener I nyheden er, at der kommer flere Marvel-film efter fase 3, eller at der helt konkret kommer flere film med ordet "Avengers" i titlen? For det, at der kommer flere Marvel-film, har vi vel vist i rigtigt lang tid. Og det med det ene følger vel nemt det andet. Ingen har nogensinde sagt at Marvel ville stoppe efter 4 film, det er ikke engang antydet.

Jeg forstår heller ikke helt konklusionen I drager, om at Captain America osv. nødvendigvis vender tilbage. Chris Evans har jo f.eks. netop sagt (og I rapporterede på det), at han ikke vil genforny sin kontrakt med Marvel efter Avengers 4. Det ville da også være meget mere naturligt hvis en femte, sjette, etc. Avengers-film kom til at handle om nogle af de nye populære karakterer de er ved at introducere, eksempelvis Black Panther, Captain Marvel, etc., etc.

Når det drejer sig om Marvel,skal I i øvrigt nok lytte mere til hvad Kevin Feige siger. I et af sine efterhånden sjældne, men strategisk planlagte interviews sagde Feige for under 2 uger siden, at de ikke vil annoncere nogen af filmene i fase 4, før Avengers 4 er kommet ud. Det valg har de truffet dels for at få arbejdsro, dels for at "levere på et projekt, før man lover et nyt", som han siger.

I vil derfor ikke finde, nogen store annonceringer om Marvel-film før næste år. Det er givetvis også netop derfor at Bob Iger udtaler sig så forsigtigt. Han ved selvfølgelig godt, at der kommer flere Avengers-film, men han ved, at de ikke har tænkt sig at annoncere dem endnu. Det er i virkeligheden måske lidt undergravende, at han overhovedet udtaler sig om emnet.

Men ja, der kommer flere af de her film, så længe de bliver ved med at indtjene milliarder af dollars, det er klart.

Daniel

Men de annoncerede jo allerede del 2 af infinity war dengang del 1 blev annonceret?

Så det er jo ikke rigtig en nyhed som sådan. Den primære forskel i mellemtiden har været, at det ikke længere hedder part 1 & 2, men at de får hver deres undertitel.

Plus, part 2 fortæller historien som Dr. Strange nævner i part 1. "This is the only way" some han siger.

Daniel Hartvig Nielsen

Hej Daniel,
Avengers 3 går i biografen lige nu - og ja, Avengers 4 har været bekræftet i lang tid.
Men nu snakker de så om 5. film, altså efter Avengers 4 (tidligere kendt som Infinity War part 2).
Så jo, det er en nyhed i den forstand, at Disney ikke tidligere har talt om dette, men nærmere omtalt Avengers 4 (som får premiere næste år), som en slags foreløbig finale på hele MCU.

Mvh.
Hartvig, kino.dk

Mickey

Kan godt se nogle muligheder for enkelte af karakterene. Her kan jeg se mest potential i at lave flere film med Thor. Marvel har jo bekræftet, at han er en alien, hvilket vil sige, at han kan tage du i universet go sparke røv med Guardians! Ragnarok synes jeg viste hvor meget man faktisk kan lave med Thor -Godt arbejde af Marvel.
Hvis man kan få Hugh Jackman tilbage, kan jeg også godt se dem lave Hulk vs Wolverine, eller den episke historie med Wolverine & Captain America under 2. Verdenskrig. Der er stadigvæk masser som man kan gøre med disse helte, og udvide universet :)

Jacob

Jeg tvivler på at de oprindelige helte fortsætter, men idéen om Young Avengers som deres arvtagere har man tidligere snakket om.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Irinaliva Maryann

Jeg kan godt lige filmen samt skuespillerne. Jeg synes, at filmen altid er spesielt med Leonardo De Caprio.

25 minutter siden
Mariauser/556986
Mariauser/556986

Guardians of the Galax

1 time siden
Ann-Britt

Den film kunne meget nemt blive en af dem, jeg gerne går i biografen for at se :)

2 timer siden
Maja

helt klart guardians of the galaxy!!

2 timer siden
Mortenuser/626921
Mortenuser/626921

Hvad kan jeg sige, tilbage i 90, da jeg så den oprindelige (efter at have læst bogen naturligvis), var det mest skræmmende øjeblik, da den syge søs

2 timer siden

Aktive debatter