Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1995

Årets bedste film 1995

Stem og vind billetter

Stem op!
36
Stem ned!
0
(reset)

Det er umuligt at vælge! For når man kigger tilbage på de mange titler fra 1995, finder man den ene forrygende film efter den anden. Men vi skal til det igen: Hvilken film er den bedste?

Ser man på Oscar-uddelingen for året, så ville Mel Gibsons sværd samt bue-og-pil krigsfilm Braveheart tage sejren, da den vandt for bl.a. Bedste film og Bedste instruktion. Ron Howards rumskibsdrama Apollo 13 sendte Kevin Bacon, Tom Hanks og Bill Paxton ud i rummet. Den hev Oscars hjem af den tekniske slags, nemlig for Bedste klipning og Bedste lyd, mens den bl.a. også blev nomineret til Bedste film.

I Bedste film-kategorien fandt man bl.a. også så forskellige titler som Bryan Singers kringlede krimi-thriller The Usual Suspects overfor den noget mere børnevenlige talende gris i Babe - den kække gris. Det var også året, hvor David Fincher leverede en af alletiders bedste seriemorderfilm med Se7en, der har trekløveret Morgan Freeman, Brad Pitt og Kevin Spacey i centrum for en række bestialske mord, der begås på baggrund af de syv dødssynder.

Michael Mann instruerede den legendariske kupfilm Heat med de ligeledes legendariske Al Pacino og Robert De Niro. Martin Scorsese hev samme år også Robert De Niro med i sin gangsterfilm Casino, der ligeledes bød på stærke kræfter som en forførende Sharon Stone og en uforudsigelig Joe Pesci.

Terry Gilliams krøllede hjerne fremtryllede science fiction og tidsrejsefilmen Twelve Monkeys, hvor en beskidt Bruce Willis rejser tilbage i tiden og bl.a. møder en forrygende vanvittig Brad Pitt. Den første computeranimerede spillefilm havde premiere i 1995 med Pixars Toy Story, der sidenhen er blevet fulgt op af to film, mens en fjerde venter forude med Woody og vennerne.

Richard Linklater instruerede den første film, Before Sunrise, i sin indtil videre tre film lange serie om romancen mellem Jesse og Celine, spillet af henholdsvis Ethan Hawke og Julie Delpy.

I udvælgelsen af de 10 film har vi naturligvis måttet sige farvel til flere personlige favoritter. Men sådan er legen. Derfor har vi med blødende hjerte fravalgt bl.a. 'Sense & Sensibility', 'Dead Man Walking', 'The City of Lost Children', Clueless, Leaving Las Vegas, Ghost in the Shell, Pocahontas og 'La haine'.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jørgenuser/378874

Fantastisk film. Mel Gibson når han er allerbedst!

Susan

The Usual Suspects er min favorit - fantastisk film med fænomenale skuespillere hvor det hele går op i en højere enhed.
Ikke underligt den fik Oscars for bedste original manuskript og mandlige birolle og BAFTA - prisen samt flere andre priser.
Forøvrigt kan det anbefales at læse bogen.

Mark

Klart Braveheart - stor film. Mel Gibson gør det fænomenalt som både instruktør og hovedrolle. En super god historie baseret på virkelige begivenheder. Man lever sig totalt ind i filmens univers og tidsperiode. En rigtig heltehistorie - kultfilm!

Sebastian

Jeg stemmer på The Usual Suspects, da jeg igennem alle mine filmoplevelser aldrig har oplevet en film med så gennemarbejdet et slør af åbenlyse clues, der endte i et plottwist uden lige <3
Tror jeg skal hjem og se den film igen i aften!

Tehola

En super flot og velspillet film

Kim.Fuser/448732

Michael Mann lavede et kæmpe mesterværk ved at sætte Al Pacino og Robert De Niro til at spille sammen. Det var også første gang de to store legandariske skuespillere stod overfor hinanden. Den måde den er filmet på er episk og er samme måde som han filmede Miami Vice på. Filmen er et remake af Manns egen tv-film L.A. Takedown fra 1989.

Den er i mine øjne den bedste film dengang og jeg nyder at sætte den i Blu-ray afspilleren og se den.

Loneuser/513646

Da det er den film, som jeg har haft lyst til at se flere gange efterfølgende. Det var en film, der virkelig fangede mig og fik mig helt op ad stolen.

Glum

Twelve Monkeys. Gode skue spillere og et vildt plot.

CINEMANDRUP

Tre var for mig ægte milepæle og det bedste er at de har hver deres genre.

Braveheart viser i al sin herlighed Mel Gibsons flair og geniale fornemmelse for cinematisk kunst, med det brutale og til dels autentiske skildring af Sir William Wallace. En episk film på så mange niveauer.

Toy Story var en ny spiller på banen som viste vejen for Pixar og jeg skal ellers love for at det er gennemtænkt med sans for humor, varme og fell good stemning med super smag for det kreative elememt. Flot livsforandrende inden for animationens verden.

Men min pris må simpelthen gå til Seven. David Fincher skabte det dystre mesterværk med så ufattelig god fornemmelse for stemning og uhygge at filmen er ren kult. Det er sådan en film som fremtidige film i samme genre vil blive sammenlignet med. Alt gik op i en højere enhed med denne skønne kombination af Brad Pitt, Morgan Freeman og Kevin Spacey. En dyster skildring af de syv dødsynder fanget i en film, satte et markant aftryk i en første gang man så den. Jeg går med den film som efterlod mig åndeløs og overrasket første gang jeg så den og satte et dybt aftryk.

Sabrina

Seven er en brask men virkelige god film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Gitte

filmen er en mini serie i 2 dele blev vist på DR 1 eller tv2 i slutningen af 90,er

7 timer siden
John

Hvorfor kommer den ikke i biffen?

14 timer siden
Ulrikuser/890765
Ulrikuser/890765

The Dark Knight er jo ikke en særlig god film, den er rimelig liniær, benytter billige storytelling greb såsom uforklarlige plot skurken lavede bag

1 dag siden
Shah Bazidas

Hey!

Er der også forpremiere og gallapremiere i København?

2 dage siden
DJN
Nej
DJN

Både Lady in the Water og The Happening er langt bedre end både The Visit (seriøst?

4 dage siden

Aktive debatter