Nye billeder fra Queen-filmen Bohemian Rhapsody

Rami Malek er Freddie Mercury
Billede
(© 20th Century Fox)

Til november genopstår Freddie Mercury - i hvert fald i form af skuespilleren Rami Malek, der spiller den legendariske Queen-forsanger i den biografiske film Bohemian Rhapsody.

Dramaet fortæller historien om det ikoniske rockband, der står bag sange som 'We Will Rock You' og 'We Are The Champions', og fokuserer især på tiden op til deres optræden ved Live Aid-koncerten i 1985.

Ved CinemaCon viste 20th Century Fox det første materiale fra filmen, og i den forbindelse er to nye billeder blevet offentliggjort. Her må man især påpege ligheden mellem Freddie Mercury og Rami Malek, som umiddelbart ligner den perfekte mand til rollen. Nu glæder vi os endnu mere til den første trailer!

Bohemian Rhapsody får premiere den 1. november.